Knoglemarvstransplantation kurerer HIV-patienter

To amerikanske mænd er efter alt at dømme kurereret for HIV efter knoglemarvstransplantationer

  • En patient får foretaget en HIV-test (Foto: AP/Tsvangirayi Mukwazhi)
En patient får foretaget en HIV-test (Foto: AP/Tsvangirayi Mukwazhi)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

De er risikofyldte, men effektfulde. Knoglemarvstransplantationerne, der blev foretaget i forbindelse med en kræfthandling, har samtidig reddet to mænd fra den livstruende HIV-sygdom.

Ingen spor af den dødelige virus er tilbage i patienternes blod.

Det skriver The Huffington Post.

Se også: USA godkender ny HIV-pille

Overraskende resultat
Ifølge patienternes læge Timothy Henrich fra Brigham og Womens Hospital er resultatet overraskende og kan skyldes kombinationen af transplantationerne og den HIV-medicin kaldet antiretroviraler, som patienterne i forvejen har fået.

- I forbindelse med den antiretrovirale terapi er patienternes immunsystem tilsyneladende gendannet og har dermed beskyttet patienterne mod HIV-infektionen, forklarer han.

Normalt bliver HIV-patienter taget ud af behandlingen med antiretroviraler før en kræftbehandling. Der skulle dog stadig være enkelte spor af HIV-virusen tilbage i mændenes krop, og ifølge lægerne er det endnu for tidligt at sige, om mændene er fuldstændigt kurerede. Derfor får de fortsat medicin mod sygdommen.

Ingen udbredt kur
Andre og mere 'raske' HIV-patienter skal da heller ikke umiddelbart forvente at kunne blive kureret på samme måde. Knoglemarvstransplantationer er et risikofyldt og dyrt indgreb, og lægerne ønsker ikke at foretage denne behandling på patienter, der klarer sig med den retrovirale terapi.

De opsigtvækkende resultater er netop offentliggjort ved en international AIDS konference. Det er dog ikke første gang, at HIV-patienter bliver kureret med knoglemarvstransplantationer. Allerede i 2008 blev en amerikansk mand, der havde båret HIV-smitten igennem 10 år, helbredt. Og for nyligt blev Timothy Ray Brown - også kaldet den berlinske patient - erklæret så meget rask, at han ikke længere behøver HIV-medicin.

Se også: Slagelse Sygehus undersøger 719 for smitterisiko



Se også: Folk i kø til hiv-test

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik