Sundhed

Folk i kø til hiv-test

Efter at en fejl på Slagelse Sygehus har skabt smitterisiko for hundredvis af patienter, står folk nu i kø for at blive testet

  • (Foto: Per Rasmussen)
« Forrige
(Foto: Per Rasmussen)
1 af 2
Næste »

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Det vælter ind med frustrerede og vrede patienter på Slagelse Sygehus, som vil have vished for, om de er i risikozonen for at blive smittet med hiv eller leverbetændelse.

Mere end 200 patienter har allerede takket ja til den blodprøve, som sygehuset tilbød, efter at det kom frem, at en defekt vaskemaskine kan have spredt smitte fra patient til patient.

Det skriver Sjællandske Medier.

Se også: Slagelse Sygehus undersøger 719 for smitterisiko



No nameKup19. jul 2012Se også: Sygehus-skandalen: Derfor kunne det ske

Endnu ingen svar
Slagelse Sygehus glæder sig over, at de advarselsbreve, der i sidste uge blev sendt ud til 719 patienter, tilsyneladende har haft deres virkning.

- Jeg har ikke lige noget nøjagtigt tal, men det er rigtigt, rigtigt mange, der allerede er kommet ind - flere end 200 er det i hvert fald. Alene i går, mandag, kom op imod 70, siger ledende oversygeplejerske Dorte Denta til Sjællandske Medier.

Som der står i brevet, drejer det sig udelukkende om patienter, der i perioden fra 1. juli 2011 til marts i år har fået foretaget en mave-tamrundesøgelse på sygehuset. Patienterne kan forvente at få svar på prøver inden for en til to uger. Ingen har dog fået svar endnu, oplyser sygehuset.

Vrede patienter
For at servicere de potentielt smittede så godt som muligt, kan de forvente at komme foran i køen. Der vil dog alligevel være en smule ventetid, tilføjer Dorte Denta.

- Det er der af gode grunde, når så mange dukker op mere eller mindre samtidigt. Men det har gjort nogle vrede, og jeg ved, at laboranterne har oplevet at blive overfuset af patienter, der mente, at de skulle til lige med det samme, fortæller Dorte Denta.

Andre af de 'almindelige' blodprøve-patienter har også været utilfredse med, at andre er kommet foran i køen.

Hvornår hele hiv- og hepatitis-testen for de 719 er slut, kan hverken Dorte Denta eller andre svare på.

- Nogle er på ferie, og når vi får de anbefalede breve retur, sender vi endnu et anbefalet brev med tilbud om blodprøve ud til dem. Andre vil måske slet ikke dukke op, fordi de som vi vurderer den reelle risiko for, at nogen er smittet, som meget, meget lille, siger hun.

Ttilbuddet om afklaring i form af en blodprøve gælder i tre måneder.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik