Persondata politik

Organdonation: Vi vil modtage, men ikke give

Danskere kritiseres for dobbeltmoral: Stor gruppe danskere siger ja tak til donororganer men vil ikke selv donere

  • Mange danskere, som gerne selv vil modtage et donor-organ, er ikke parate til selv at give deres organer væk hvis de bliver erklæret hjernedøde. (Foto: Colourbox)
Mange danskere, som gerne selv vil modtage et donor-organ, er ikke parate til selv at give deres organer væk hvis de bliver erklæret hjernedøde. (Foto: Colourbox)
1 af 1
 

Der mangler organdonorer, og de fleste vil takke ja til at modtage et nyt hjerte, en lever, lunge eller nyre, hvis de blev alvorligt syge.

Men langt fra alle har lyst til selv at donere deres organer, fortæller DR Nyheder i dag.

I en ny meningsmåling Epinion har lavet for DR Nyheder, siger fire procent - det svarer til 160.000 danskere - at hvis de får brug for et nyt organ, vil de gerne modtage et.

Se også: Find din nye nyre på Facebook

Men de samme 160.000 siger nej til selv at donere deres organer.

- Det er jo dobbeltmoralsk, at man gerne vil modtage, men at man ikke vil give. Hvis man gerne vil modtage, så synes jeg da også, at det var rimeligt, at man sagde, nå ja, hvis jeg dør, så må de også godt tage mine organer, siger Jan Rishave, formand for Transplantationsgruppen.

Se også: For få organdonorer i Danmark

Mistede søn på grund af donormangel
Bettina Dion Petersen fik donormanglen helt tæt på, da hendes 11-årige søn fik betændelse på hjertet og havde brug for at få et nyt.

- Jeg håbede jo hele tiden på, at der kom et nyt hjerte, siger hun.

Men der kom ikke et nyt hjerte, og hendes søn døde. Derfor har Bettina Dion Petersen svært ved at forstå de 160.000, der siger, at de gerne vil modtage - men ikke donere organer.

- Det er en dobbeltmoralsk holdning. Hvis du nu alligevel ligger der og er hjernedød og kan redde fem andre mennesker, hvorfor så ikke gøre det, siger Bettina Dion Petersen til DR Nyheder.

Tilmeld dig donorregisteret her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan K. Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik