Persondata politik

Du kan dø af at bo alene

Nye studier viser, at folk, der bor alene, har større risiko for at dø af hjertekarsygdomme

  • Folk, der bor alene, har større risiko for at dø af hjertekarsygdomme. Det afslører en ny international undersøgelse. (Foto: Colourbox)
Folk, der bor alene, har større risiko for at dø af hjertekarsygdomme. Det afslører en ny international undersøgelse. (Foto: Colourbox)
1 af 1
 

Er du en af de halvanden million danskere, der ikke deler bopæl med nogen, skal du måske få tjekket dit helbred. Helt nye undersøgelser viser nemlig, at der er en sammenhæng med at bo alene og alvorlige sygdomme som hjertekarsygdomme og stress. Det skriver sciencedaily.com.

Se også: Rygerkvinder risikerer flere blodpropper

Læge Jacob A. Udell og hans kolleger fra Boston undersøgte i alt 44.573 patienter fra flere lande, hvoraf 8594 - eller 19 procent af dem - boede alene. Resultaterne af undersøgelsen viste, at dødeligheden hos de forsøgsdeltagere, der boede alene, var højere, end hos dem, der boede sammen med en ægtefælle eller andre. Antallet af dødsfald forårsaget af hjertekarsygdomme var markant højere hos de aleneboende.

Undersøgelsen viste desuden, at der var størst forskel på dødeligheden mellem aleneboende og samboende i alderen 45-65 år. For personer i alderen 66-80 var der også markant større dødelighed blandt dem, der boede alene, mens der ikke var forskel mellem aleneboende og samboende personer, der havde rundet 80 år.

- Konklusionen af undersøgelsen er, at høj dødelighed hænger sammen med det at bo alene. Især risikoen for dødelige blodpropper er større hos mennesker, der bor alene, siger forskerne om deres resultater.

Se også: Trafikstøj koster 1.000.000 sunde leveår

Der er dog godt nyt for folk under 45, der frivilligt eller ufrivilligt bor alene.

- For yngre mennesker ser der ikke ud til at være en stor forskel på dødeligheden, forskellen ses især hos ældre, der har fået konstateret hjertekarsygdomme, lyder det i konklusionen.

Lægerne understreger dog, at der skal mere forskning til, før man kan drage yderligere konklusioner af undersøgelsen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik