Hudceller bliver til nyt hjerte

Det er lykkedes forskere i Israel at lave aktivt hjertevæv af stamceller høstet fra patienters hud

  • For hjertesyge patienter kan fremtiden måske byde på et skræddersyet hjerte lavet af deres egne stamceller. (Foto: Polfoto/Helle Arensbak)
For hjertesyge patienter kan fremtiden måske byde på et skræddersyet hjerte lavet af deres egne stamceller. (Foto: Polfoto/Helle Arensbak)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

I en ikke så fjern fremtiden kan hjertepatienter måske slippe for at vente i årevis på et passende donorhjerte og i stedet få et nyt hjerte, som er specialfremstillet af deres egen krop:

Israelske forskere har dyrket frisk, funktionsdygtigt hjertevæv i laboratoriet ud fra stamceller, der er taget fra hjertepatientens egen hud, skriver de i tidsskriftet European Heart Journal.

- Vi har vist, at det er muligt at tage hudceller fra en ældre patient med fremskreden hjertesygdom og til sidst stå med en laboratorieskål, som indeholder hans egne bankende celler, som er unge og sunde - på samme stadie som hans hjerteceller var, da han var nyfødt, siger Lior Gepstein fra Technion-Israel Institute of Technology til nyhedsbureauet Reuters.

Læs:

Se også: Læger: Vi mangler hjerter

Kan give ny behandling
Hjertemusklerne fra laboratoriet blev efterfølgende implanteret; ikke i de syge patienter, men i hjerterne på forsøgsrotter, hvor det ifølge forskerne voksede godt sammen med det eksisterende væv.

Der vil gå op til ti år, før behandlingen kan testes fuldt ud på mennesker.

Målet er, at det friske hjertevæv kan implanteres i de syge patienter og reparere hjertet indefra. Fordi vævet er dyrket af patientens egne celler, vil det passe perfekt til patientens organisme og blive en del af kroppen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik