Dagens ret: Moderkage

Velbekomme: Et hold forskere er ved at undersøge de gavnlige virkninger af at indtage meneskelig moderkage

  • Værs'go at spis': Moderkage kan vise sig at være en god kilde til vitaminer og andre gode ting. (Foto: Finn Frandsen)
« Forrige
Værs'go at spis': Moderkage kan vise sig at være en god kilde til vitaminer og andre gode ting. (Foto: Finn Frandsen)
1 af 2
Næste »

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

En hel del mennesker er efterhånden klar til at spise hvad som helst i sundhedens navn. Men de fleste vil nu alligevel nok miste appetitten ved tanken om at spise menneskelig moderkage.

Ikke desto mindre er det netop moderkage som menneskeføde, som et par amerikanske forskere lige nu er ved at undersøge fordelene ved. Det skriver de selv i en pressemeddelelse.

Mark Kristal er professor i neurovidenskab og psykologi ved University at Buffalo, og han fik tanken efter i årtier at have studeret mødre i forskellige dyregrupper. Blandt mange dyr er det normalt, at moderen spiser moderkagen efter fødslen, og det fik Kristal til at spekulere på, om det har en sundhedseffekt hos mennesker.

Se også: Mad Men-stjerne har spist sin egen moderkage

Teorien om den sunde moderkage - og ikke mindst adskillige uvidenskabelige beretninger - går på, at indtagelse af den blævrede masse kan have effekt på både vores fysiske og mentale sundhed. Forskerne mener, at der kan være stoffer i moderkagen, som nedsætter risikoen for fødselsdepression og i højere grad skaber et bånd mellem mor og barn. Men forskningsprojektet har også sat sig for at undersøge, om moderkage også kan have gavnlig effekt på mænd og på kvinder, der ikke selv har født.

Gode resultater i dyreforsøg
Om det er fordi, det har været svært at finde deltagere til forsøget, vides ikke, men der er endnu ikke foretaget forsøg med mennesker om fordelene ved at spise sin egen eller andres moderkage. Derimod har man studeret dyrs effekter at det, og hos blandt andet rotter ser der ud til at være en del fordele.

Se også: Arsenal-stjerne får moderkage-massage

- Et stærkere bånd mellem mordyret og ungen, en stimulering af omsorsadfærd hos moderen og bedre mulighed for at blive drægtig igen er blandt andet, hvad vi mener at kunne se hos dyrene, siger professor Jean M. DiPirro, professor i psykologi ved Buffalo State College, som også er med i forskerteamet. En artikel om gruppens foreløbige forskning er netop udgivet i tidsskriftet Ecology of Food and Nutrition.

Vent med at spise kagen
Mark Kristal og hans forskerkolleger råder dog til at vente med at kaste sig over festlighederne. De har nemlig endnu ikke kunnet dokumentere hverken fordele eller ulemper ved at indtage moderkage fra mennesker.

- Måske vil det vise sig, at der er flere ulemper end fordele ved at spise det, slutter han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik