Sundhed

100 danskere kan have farlige bryster

Omkring 100 danske kvinder har i brysterne et implantat, der i Frankrig er under mistanke for at give kræft

De danske myndigheder tager kontakt til Frankrig i sagen om brystimplantater, der er mistænkt for at kunne give kræft. Det sker for at finde ud, om Lægemiddelstyrelsen herhjemme skal anbefale kvinder med samme type implantat at få det fjernet.

Dem er der omkring 100 af, oplyser Lægemiddelstyrelsen til DR.

- Hvis man er bekymret, skal man gå til egen læge eller den kirurg, der lavede indgrebet for at finde ud af, hvad man skal gøre fremadrettet, siger Ellen Jespersen, der er leder for afdelingen for forbrugersikkerhed i Lægemiddelstyrelsen.

Implantater fjernes
Op mod 30.000 franske kvinder og muligvis titusinder flere på verdensplan skal måske have fjernet implantater, som de har fået indopereret for at gøre brysterne større.

Implantaterne menes at indeholde en silikonetype, der er under mistanke for at forårsage kræft.

De franske myndigheder ventes senere på ugen at komme med en anbefaling om, hvorvidt implantater fra producenten Poly Implant Prothese (PIP) skal fjernes.

Avisen Liberation citerer flere højtstående kilder for, at myndighederne har taget beslutningen og vil beordre implantaterne fjernet.

I sidste uge sagde franske myndigheder, at der er konstateret otte tilfælde af kræft - først og fremmest brystkræft - hos kvinder, der har fået implantater fra PIP.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at man for halvandet år siden advarede mod brugen af det tilsyneladende farlige brystimplantat.

Skriv til kup!, hvis du er en af de kvinder, der har eller har haft de farlige silikoneimplantater.

Seneste Ekstra Bladet job

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk