Fik dødsdom i flyttecirkus

Er du eller kender du en, der er blevet kastebold, så tip os på 1224@eb.dk - eller SMS/MMS (alm. takst) til 1224

  • Marian Tvarnø og Jan Simonsen har mistet deres tro på det  danske sygehusvæsen efter rundturen fra sygehus til sygehus. Ekstra Bladets tidligere afsløringer af hospitalernes flyttecirkus.
Marian Tvarnø og Jan Simonsen har mistet deres tro på det danske sygehusvæsen efter rundturen fra sygehus til sygehus. Ekstra Bladets tidligere afsløringer af hospitalernes flyttecirkus.
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Jan Simonsen har mistet sin tro på det danske sundhedsvæsen på blot halvanden uge. Så længe har hans kæreste Marian Tvarnø været menneskelig kastebold i et absurd flyttecirkus , hvor hun har besøgt fire forskellige hospitaler og fået tre forskellige diagnoser: urinvejsinfektion, kræft og diskusprolaps.

I øjeblikket ligger hun med stærke smerter på Frederiksberg Hospital.

Læs også: Leo døde efter flyttecirkus

- Jeg er rystet og håber aldrig, at jeg selv får brug for det danske sundhedsvæsen, siger 57-årige Jan Simonsen, der har fulgt sin kærestes mareridt fra sidelinjen.

Ekstra Bladet har de seneste dage afsløret, at dødssyge intensivpatienter bliver kastet rundt mellem hospitaler, fordi der ikke er plads på de intensive afdelinger. Men det er langtfra kun de intensive patienter, der bliver smidt rundt mellem hospitalerne, viser Marians sygdomshistorie.

Brød sammen
Marians rundfart på danske hospitaler begyndte søndag i sidste uge. 61-årige Marian lider af rygsmerter og går af samme grund til fysioterapeut, ligesom hun efter en kræftknude i brystet går til jævnlig kontrol for at undgå, at kræften bryder ud igen.

Læs også: Læger kaster rundt med dødssyge patienter

Da Marian pludselig får stærke smerte i lænden, ringer hun til vagtlægen. Lægen fortæller hende, at hun skal lave rygøvelser, men da smerterne bliver værre, ender hun på Hvidovre Hospitals skadestue. Her får Marian at vide, at der nok er tale om en urinvejs-og nyreinfektion.

Mandag, dagen efter, får hun det værre, og efter samråd med vagtlægen bliver der ringet efter en ambulance, der kører hende til Herlev Hospital.

Nu har du kræft
Efter en MR-scanning får Jan og Marian den besked, som alle frygter: En dødsdom.

- En læge komme ind og fortæller, at Marians kræftknude har bredt sig til ryggen.

Vi har ellers gået til jævnlig kontrol og fået at vide, at der ikke var noget. Lægen fortæller, at der ikke er mere, de kan gøre ud over at dulme smerterne. Hendes og min verden bryder sammen, ligesom jeg får fortalt det til hendes to børn. Det var forfærdeligt, fortæller Jan Simonsen.

Læs også: Hospitalsflytninger koster menneskeliv

Da Marian tidligere er blevet behandlet for kræft på Rigshospitalet, bliver hun overført dertil i fredags.

Her er vurderingerne fra lægerne en anden. Smerterne har hverken noget at gøre med underlivet eller kræft: ' Vi har kigget på billederne.

Vi tror ikke på, at du skal dø af det her. Vi er 90 procent sikre på, at det er en diskusprolaps', lyder meldingen.

Vil ikke operere
Efter tre diagnoser og tre hospitalsbesøg på under en uge ryger Marian til et andet hospital. Riget vil nemlig ikke tage sig af opgaven. Det er Frederiksberg meget bedre til, fortæller lægerne. Exit Rigshospitalet og goddag til Frederiksberg Hospital, hvor Marian ligger i dag.

Læs også: Overlæge om Marian Tvarnøs forløb: Det er forfærdeligt

Her vil de dog ikke operere hende, men i stedet genoptræne hende, og hvis det ikke lykkes, skal en operation foregå på Glostrup Hospital.

I så fald bliver det sygehus nummer fem.

- Jeg har altid haft en stålsat tro på det danske sygehusvæsen, og at der var den nødvendige hjælp, men det kan man ikke regne med, siger Jan Simonsen.

Kender du også til eksempler som det, der er nævnt i artiklen her, så tip os på 1224@eb.dk - eller SMS/MMS (alm. takst) til 1224

Livsfarligt flyttecirkus

Den dødssyge 63-årige intensivpatient, Just Mathias Wilde, blev kastet rundt mellem fem hospitaler på knap syv uger. 76-årige Leo Lybech nåede at pendle mere end 300 kilometer i en ambulance, før han døde. Seneste absurde eksempel i rækken er Marian Tvarnø, der besøgte fire hospitaler på under to uger.

Ekstra Bladet sætter fokus på det livsfarlige flyttecirkus og har sat sig for at finde den patient, som har besøgt flest hospitaler. Kender du en – eller er du selv - blevet kastet rundt i manegen så skriv til Ekstra Bladet.

Kender du også til eksempler som det, der er nævnt i artiklen her, så tip os på 1224@eb.dk - eller SMS/MMS (alm. takst) til 1224

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik