Persondata politik

Skandale om stofskiftemedicin

Tusindvis af patienter oplever kraftige bivirkninger efter en ny version af den kendte medicin, Eltroxin. I flere tilfælde har patienter mistet jobbet

  • Medicinen er livsvigtig for patienter med for lavt stofskifte, der styres af skjoldbruskkirtlen. (Foto: Colourbox)
Medicinen er livsvigtig for patienter med for lavt stofskifte, der styres af skjoldbruskkirtlen. (Foto: Colourbox)
1 af 1
 

I slutningen af 2008 ændrer GlaxoSmithKline pillen Eltroxin, uden hverken at orientere de 100.000 patienter, lægerne eller apotekerne. Hjælpestofferne er ændret, og det er ikke længere muligt at halvere dosis ved at dele pillen. Eltroxin er det eneste produkt i Danmark i behandlingen af for lavt stofskifte.

På ekstrabladet.dk har vi løbende fulgt sagen: Se alle vores artikler om Eltroxin-skandalen her

I maj 2009 vælter det ind til Lægemiddelstyrelsen med rapporter om bivirkninger. Patienterne oplever symptomer som hårtab, depression, hovedpine, mavekramper, svimmelhed og træthed. Enkelte patienter har derfor så mange sygedage, at chefen sparker dem ud.

GlaxoSmithKline kommer i tanke om, at patienter i New Zealand og Holland heller ikke kunne tåle den nye version, de den blev introduceret på de markeder.

Efter blandt andre ekstrabladet.dk har skrevet om sagen, ser det ud til, at der endelig er et alternativ på vej til de danske patienter. Inden året er omme forventer Merck Serono, der producerer Euthorox, at deres konkurrent til Eltroxin er på de danske apotekers hylder.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik