Persondata politik

Sundhed

Kuk i erstatningssager: Systemet er med ved bordet - den syge holdes ud

Jurister raser over ulige forhold i erstatningssager

  • Hvis sundhedsvæsnet eller lægemidler forvolder sig en skade, kan det være mere en svært at få erstatning. Og det bliver ikke nemmere af, at første klageinstans sidder med, når din anke behandles. (Foto: Erwin Wodicka)
Hvis sundhedsvæsnet eller lægemidler forvolder sig en skade, kan det være mere en svært at få erstatning. Og det bliver ikke nemmere af, at første klageinstans sidder med, når din anke behandles. (Foto: Erwin Wodicka)
1 af 1
 

HJÆLP OS: Har du også haft problemer i en erstatningssag? Tip os på mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Hvad ville du sige til, at den dommer eller domsmand, der dømte dig i byretten, sad med når din ankesag blev behandlet i landsretten?

Det er faktisk lige præcis den praksis, som patienter landet over må finde sig i, hvis de anker en beslutning taget af Patientforsikringen.

Patientforsikringen, som er patienternes første klageinstans, har nemlig en repræsentant med, når eventuelle anker behandles af Patientskadeankenævnet eller Lægemiddelskadeankenævnet, dkriver Ekstra Bladet i dag.

- Det er en ulige situation, for det er jo ikke en uvildig person, der sidder med.

- Jeg mener virkelig, at det er et vildskud at have den ene part siddende med på den måde, siger Lars Kofoed, jurist i Kræftens Bekæmpelse til Ekstra Bladet.

Kan ikke tie stille
Ifølge reglerne er Patientforsikringens repræsentant kun med som observatør og må dermed ikke sige noget, når anken behandles.

Men sådan foregår det langt fra i praksis. Det afslører erstatningsadvokat Karsten Høj, der tidligere har siddet i Patientskadeankenævnet i syv år.

- Ind i mellem brugte vi lang tid på at høre på argumenter fra Patientforsikringens repræsentant, og nogle gange endte man i diskussioner. Man kan ikke udelukke, at en dygtig jurist fra Patientforsikringen ville kunne påvirke afgørelsen, siger Karsten Høj til Ekstra Bladet.

Sparer os for arbejde
Hos Patientforsikringen ønsker man ikke at udtale sig om sagen.

Men det vil Camilla Hammer, kontorchef hos Patientskadeankenævnet eller Lægemiddelskadeankenævnet, dog gerne. Og hun afviser over for Ekstra Bladet, at observatøren blander sig under ankesager:

- Grunden til denne ordning var at de to myndigheder fik mulighed for at lære af hinanden.

- Samtidig sparer det os for en masse administrativt arbejde. I stedet for at lave lange formelle skrivelser til Patientforsikringen, kan observatøren få den direkte viden på mødet, siger Camilla Hammer.

HJÆLP OS: Har du også haft problemer i en erstatningssag? Tip os på mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik