Sundhed

Arkitektbrøler: Sygehus skal ombygge for millioner

Nybygget akutmodtagelse er umulig at arbejde i og ubehagelig for patienter. Den skal nu laves om

  • Den åbne akutafdeling blev et rent udstillingsvindue for alvorligt syge patienter, siger overlæge. (Modelfoto: Colourbox)
Den åbne akutafdeling blev et rent udstillingsvindue for alvorligt syge patienter, siger overlæge. (Modelfoto: Colourbox)

Arkitekternes vision for den nye akutmodtagelse på Odense Universitetshospital var et lyst og åbent hospitalsrum, hvor patienterne hele tiden kunne komme i kontakt med personalet.

Men det visionære nybyggeri viste sig i praksis så umuligt at arbejde i, at det efter kun et halvt år nu skal bygges om for mellem tre og fire millioner kroner, skriver DR Fyn.

Se også: Farlig tarmbakterie smitter to på hospital

Et cirkus
Ledende overlæge Michael Hansen-Nord sammenligner over for DR nybyggeriet, hvor op til 20 patienter kan ligge side om side i det åbne rum, med et lazaret, der for patienterne 'har været et udstillingsvindue, tæt på et cirkus'.

- Når folk bliver akut indlagt, så er det ikke planlagt. Det vil sige, man kommer måske fra sengen derhjemme, har kastet op eller måske haft afføring i sengen, siger han til DR Fyn.

I den situation er det ikke specielt behageligt at blive lagt side om side med andre patienter i et åbent lokale.

Dårligt arbejdsmiljø
Arkitekternes tanke om, at patienterne hele tiden skulle kunne fornemme personalet omkring sig og følge med i deres arbejde, har også givet bagslag.

Der er nemlig ingen steder på afdelingen, hvor læger og sygeplejersker kan snakke fortroligt, uden at patienterne kan høre det.

- Vi har oplevet, at vores patienter har kunnet høre alt for meget. Det kan være samtaler om, hvad der skal ske med andre patienter, det kan være cpr-numre eller lignende, siger Michael Hansen-Nord til DR.

Dette vil der blive rettet op på under ombygningen, hvor der blandt andet vil blive opsat skillevægge af glas.

Seneste Ekstra Bladet job

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk