Sundhed

Skandalekirurg sælger brystklinik

Helt færdig: Kim Tjelums brystværksted er til salg. Han giver Ekstra Bladet skylden for derouten

  • Kim Tjelum, forhenværende plastikkirurg, har sat sin klinik Cosmopol Klinikken til salg. Han kunne ikke få gang i biksen på grund af sit skandaleramte ry. (Foto: Jakob Jørgensen)
« Forrige
Kim Tjelum, forhenværende plastikkirurg, har sat sin klinik Cosmopol Klinikken til salg. Han kunne ikke få gang i biksen på grund af sit skandaleramte ry. (Foto: Jakob Jørgensen)
1 af 2
Næste »
 

Den skandaleramte plastikkirurg Kim Tjelum har sat sin klinik Cosmopol Klinikken til salg. Salgsannoncen bliver bragt i næste nummer af Ugeskrift for Læger, som udkommer mandag.

Som ekstrabladet.dk igennem flere måneder har beskrevet, har Tjelum på sin klinik, der før hed Danica Klinikken, angiveligt skamferet en lang række kvinder, som i dag sidder tilbage med både skæve bryster og kroniske smerter.

Læs også:

Se også: Erstatningskrav mod skandalekirurg vælter ind

Læs også:

Se også: Skandalekirurg får kniven

Klinikejeren fortæller nu til ekstrabladet.dk, at det er avisens historier, der har tvunget ham til for alvor at sætte en stopper for forretningen. Den skrantede i forvejen efter at den eneste fungerende plastikkirurg på klinikken, svenskeren Per Gunnar Opitz, i februar i år flygtede tilbage over sundet - på grund af Tjelums skrækkelige omdømme.

Læs også:

Se også: Nye beskyldninger: Gav patienter brandsår

Kim Tjelum havde selv i september 2011 hårdt presset af Sundhedsstyrelsen frivilligt valgt at smide lægekittel og autorisation, men kunne altså i en periode køre biksen videre med hjælp fra Opitz og i en periode en 77-årig pensioneret overkirurg.

Læs også:

Se også: 77-årig opererer uden tilladelse og Se også: Kunder: Skandalekirurg arbejder videre uden autorisation

En ikke videre snakkesalig Kim Tjelum bekræfter i telefonen over for ekstrabladet.dk, at han har sat sin klinik til salg:

- Der er ikke nogen mulighed for at skabe en drift herinde, fortæller han.

- Er det på grund af de historier, der har været fremme om dig?

- Ja, det er det faktisk.

Læs også:

Se også: Plastikkirurg glemte klips i mit bryst og Se også: 52 klager over skandalelæge

Kim Tjelum vil ikke fortælle ekstrabladet.dk, hvad fremtiden skal byde på. Han vil heller ikke uddybe, hvordan skandalerne har påvirket ham privat, men lægger dog ikke skjul på, at han ikke har det godt.

- Er du ked af det, der er sket med patienter, der er utilfredse?

- Ja, selvfølgelig er jeg det. Ligesom alle mine kolleger - vi har alle sammen patienter, der er utilfredse, og det er vi alle sammen ked af.

Tjelum har blandt andet skåret brystvorter af, syet eller klipset dem på igen og også glemt klips i et af de deforme bryster. Men han vil ikke tale om kvinderne eller deres skader, eller fortælle, om han beklager sine handlinger.

Læs også:

Se også: Patient: Skandalelæge gav mig skæve bryster

- Mener du, at du har begået nogen fejl?

- Ja, det erkender jeg blankt, at jeg har. Det har jeg da.

- Kunne du forestille dig at arbejde som plastikkirurg igen?

- Det vil jeg helst ikke udtale mig om. Så langt er jeg ikke kommet endnu.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik