Få jernhård rejsning uden Viagra

Drop Viagra - mænd kan få fuld oprejsning til deres bedste ven med små tricks

Du kan godt få rejsning uden brug af piller. (Foto: Fredrik Broden)
Du kan godt få rejsning uden brug af piller. (Foto: Fredrik Broden)

Det står trægt til med lagengymnastikken i de danske hjem.

Hver anden mand over 40 år har problemer med potensen. Og hver tiende har det så slemt, at han ikke kan dyrke sex. Heldigvis kan rigtig mange af dem hjælpes.

Mange tror, at Viagra og lignende medicin er den eneste vej til at få gang i sjoveren, og 66.997 danske mænd brugte i 2007 over 160 millioner kroner på potensmidler, viser de nyeste tal for Lægemiddelstyrelsen.

Fuld erektion til mange
Men det er ikke altid nødvendigt at proppe sig med medicin for at få gang i banditten.

– Bækkenbundsøvelser kan formentlig hjælpe mange. Fysiologisk giver det god mening, for en stærk bækkenbund giver en mere kraftig og stiv rejsning, siger Jens Sønksen, professor i urologi på Københavns Universitet og overlæge på urologisk afdeling på Herlev Hospital.

– Viagra virker for rigtig mange, men kan vi hjælpe folk uden medicin, så skal vi gøre det, fortsætter han.

En engelsk undersøgelse har tidligere dokumenteret virkningen af bækkenbundstræning. 55 ældre, impotente mænd blev sat til at knibe fem sekunder ad gangen tre gange om morgenen og tre gange om aften.

Resultaterne var imponerende: 40 procent fik deres fulde erektion tilbage, 35 procent blev i stand til at gennemføre et samleje, og kun 25 procent oplevede ingen effekt.

Succesen med knibeøvelser oplever Søren Ekman også. Han er forfatter til bogen ’Fra regnorm til anakonda’ og afholder kurser for mænd i bækkenbundstræning på Gotvedskolen i København:

– Så længe der er nerveforbindelse til musklerne i penis, så kan omkring tre ud af fire impotente mænd opnå at få rejsningen tilbage ved hjælp af træning af bækkenbunden.

Kvinden skal lege med
– Det kan også hjælpe med at give en kraftigere rejsning og øge udholdenheden i dobbeltsengen, så det er bare om at komme i gang, siger Søren Ekman og fortsætter:

– Kvinden skal lege med. Hun skal spænde i bækkenbunden under samlejet, så manden får fornemmelsen af, der bliver klemt om penis. Og gerne rytmisk, siger Søren Ekman.

Læs mere om potens i Ekstra Bladet i dag og se øvelserne i tvklippet.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Selin
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen