Sundhed

Ny super-slankepille i håndkøb

Uden farlige bivirkninger: Verdens første receptfri slankemiddel er ved at blive tilladt i Danmark

  • Til dem, der har lidt for meget på sidebenene anbefales et halvt års behandling med slankepillen Alli, som forstærker virkningen af den kostomlægning, du under alle omstændigheder selv skal bidrage med, når du vil ned i vægt. (Foto: Mads Winther)
Til dem, der har lidt for meget på sidebenene anbefales et halvt års behandling med slankepillen Alli, som forstærker virkningen af den kostomlægning, du under alle omstændigheder selv skal bidrage med, når du vil ned i vægt. (Foto: Mads Winther)
Snart kan du tabe dig med en receptfri pille uden farlige bivirkninger.

Det nye slankemiddel kom i sommer på markedet i USA under navnet ’Alli’ – og nu har medicinalfirmaet GlaxoSmithKline også søgt de europæiske sundhedsmyndigheder om godkendelse i hele EU.

Alli er en svagere version af den receptpligtige slankepille, Xenical – og er det første ikke-receptpligtige slankemiddel, som noget sted i verden har fået myndighedernes blå stempel.

Kun for moderat overvægtige
Pillerne henvender sig til moderat overvægtige – dem findes der 1,7 millioner af i Danmark – men skal ifølge GlaxoSmithKline altid tages i forbindelse med en kostomlægning.

En person, som eksempelvis ville kunne tabe fem kilo på en mere fedtfattig kostplan, vil kunne tabe yderligere 2,5 kilo. Altså øge sit vægttab med 50 procent med den nye håndkøbsmedicin.

Relevant for mange
Ifølge professor i ernæring, Bjørn Richelsen fra Århus Sygehus, er det veldokumenteret, at stoffet nedsætter fedtoptagelsen i kroppen, og at de eneste væsentlige bivirkninger kan være diarré og lidt ondt i maven.

– Pillerne batter nok ikke så meget for de svært overvægtige – men de vil være relevante for de moderat overvægtige, som vil kunne få hjælp til at tabe sig to-tre kilo mere end kun med diæt og øget motion, siger han.

Netop de moderat overvægtige med et såkaldt Body Mass Index (BMI) på 25-30 er da også målgruppen for Alli, oplyser Mignon van der Westerlaken, presseansvarlig for GlaxoSmithKline i Holland.

– De svært overvægtige kan allerede i dag gå til deres læge og få et slankemiddel på recept. Men jeg vil understrege, at Alli ikke er en mirakelpille. Den skal kombineres med diæt og motion – og skal typisk tages over en periode på seks måneder, forklarer hun.

På markedet senest 2009
Hvornår den nye pille står på håndkøbshylderne på de danske apoteker, tør hun ikke svare på.

– Vi sendte ansøgningen til myndighederne i september, men da det er første gang, slankepiller kan sælges i håndkøb, skal de godkendes i EU, så det kan trække ud. Men i 2009 skulle den gerne være på markedet, siger hun.
ALLI

Håndkøbspillen Alli er en svagere version af den receptpligtige slankepille Xenical, som allerede findes på det danske marked.

Stoffet blokerer for fedtoptagelsen i tarmen. De kendte bivirkninger er diarré og mavesmerter. Muligvis kan pillerne også medføre, at vitaminer – som ellers ville blive optaget sammen med fedtet – fiser ud med afføringen. Derfor anbefaler producenten en daglig multivitamin-pille, for at være på den sikre side.

I USA sælges Alli i pakker på 40, 60 og 120 stk. Alt efter pakningsstørrelse svinger prisen for den daglige dosis på tre piller mellem halvanden og to dollar (7,5-10 kroner). Prisen i Danmark kendes endnu ikke.

En bog med kostplan og opskrifter koster 15 dollar (75 kroner).

Læs evt. mere på

hjemmesiden myalli.com

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet