Stress skyldes dårlig ledelse

Stress skyldes en dårlig chef, viser ny undersøgelse fra Krifa

Hver tredje lønmodtager med stress oplever, at det udspringer af dårlig ledelse. Det viser en ny undersøgelse fra Krifa. Undersøgelsen er baseret på 1350 samtaler, som Krifas jobkonsulenter har haft med danske lønmodtagere.

- Chefen kan opleves som utilregnelig, for eksempel med humørsvingninger. Du kan opleve, at han siger ét den ene dag og noget andet den næste, så du aldrig ved, hvad der kommer, siger trivselskonsulent og coach i Krifa, Anette K. Bækgaard.

Undersøgelsen viser, at en af årsagerne også kan være, at chefen er konfliktsky og derfor ikke får løst de problemer, der kan være på en arbejdsplads. I følge Krifas jobkonsulenter kan det alligevel være en god idé at gå til chefen - enten alene eller sammen med en kollega.

- Mange vil gerne gøre et godt indtryk på chefen, og derfor siger de ikke fra, og så tror chefen, at alt er fint. Du kan synes, det er uhøfligt at sige fra, men det er det ikke. Så længe det opleves som klar og respektfuld kommunikation, siger Anette K. Bækgaard, der selv rådgiver og lytter til de mennesker, der er ramt.

Krifas trivselskonsulent råder stressede lønmodtagere til at gøre sig klart, hvornår de føler sig stressede og evt. både får åndenød og hjertebanken.

- Gør dig tydelig, fortæl hvordan du har det og sig fra. Det er ikke det samme som ikke at have respekt. Her skal arbejdsgiverne i høj grad være opmærksom på at lytte og forventningsafstemme, siger Anette K. Bækgaard.

Undersøgelsen er baseret på 1350 henvendelser i 2013 til Krifas Jobtrivselsenhed. Af disse omhandlede 31 procent dårlig ledelse, og 21 procent af samtalerne centrerede sig om stress udløst af dårlig ledelse.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen