Persondata politik

Kloge mennesker er lykkeligere

Folk med en IQ på mere end 120 er lykkeligere end de mindre begavede, viser ny forskning

  • (Foto: Thomas Borberg)
(Foto: Thomas Borberg)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Man siger, at succes og penge ikke bringer lykke. Alligevel viser en ny undersøgelse, at de kloge, succesfulde og rige mennesker generelt er lykkeligere end de knap så heldigt stillede.

Derimod er de mindre begavede generelt mere ulykkelige. Det skriver BBC News.

Se også: Hashrygning gør dig dummere



Se også: Er du blevet dummere, siden du var teenager?

Lav IQ - lav lykkefølelse
Forskere fra University College i London har undersøgt 6870 mennesker med henblik på intelligenskvotient og lykke. De er blevet spugt, om de vil klassificere sig selv som 'meget lykkelig', 'middel lykkelig' eller 'ikke lykkelig', og resultatet viser en klar tendens.

Ud af gruppen med en intelligenskvotient på mellem 120 og 129 svarede hele 43 procent, at de er 'meget lykkelige'. Til gengæld er andelen af folk, der svarer 'ikke lykkelig' størst i gruppen med en IQ på mellem 70 og 79 - her svarer 12 procent nemlig, at de ikke er så lykkelige.

Forskerne peger på, at lav intelligens ofte hænger sammen med laverelønnede job, dårligere helbred og generelt et større behov for hjælp til daglige gøremål som indkøb og husholdning. Alt sammen noget, der kan føre til en ringere følelse af lykke.

Behov for tidlig indsats
Ifølge forsker, dr. Angela Hassiotis kan en tidlig indsats i barndommen påvirke de socialt udsatte senere i livet.

- Der er en del data, der peger på, at en langsigtet strategi rettet mod børn i socialt udsatte områder, kan have en positiv indflydelse ikke bare på børnenes intelligens, men på deres senere muligheder for at skabe et lykkeligt liv, siger dr. Angela Hassiotis til BBC News.

Indsatsen vil i det lange løb betale sig tilbage i form af færre udgifter til offentlig støtte og færre udgifter offentlige sundhedsudgifter, mener forskeren.

Forskningsresultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Psyshological Medicine.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik