Persondata politik

Fuck fitness, dit fede dyr

Michael Bjørn gør i denne uges klumme op med hysteriet, der omgiver fitnesscentres indflydelse på vægttab – selv holdt han sig helt væk denne gang

  • Sådan må Michael ud for 20 kilo og en masse stenalderkost siden.
« Forrige
Sådan må Michael ud for 20 kilo og en masse stenalderkost siden.
1 af 2
Næste »
 

Vi har alle set dem, og nogle af os er – eller har været – en af dem. Flodheste på motionscykler.

Der findes ikke en tv-udsendelse om slankekure, der ikke tuder os ørerne fulde om motionens lyksaligheder i forbindelse med vægttab. Samtidig er det noget af det reality-tv, der fylder mest på sendefladen – ikke kun i kraft af deltagerne.

Derfor er det helt naturligt, at vi selv tænker fitness, hver gang vi bliver ramt af det lille gran af motivation til selv at tabe os. Derpå stormer vi i fedladent tempo ned i det lokale center og melder os ind. Nu skal den dæleme have en skalle, så fedtpuden kan forsvinde og kindbenene igen blive synlige. Men hvad sker der så?

Mange af os har været overvægtige i så lang tid, at fedtet ikke kun har sat sig på sidebenene, men også på selvtilliden. Og ligegyldigt hvor sød den lille spændstige pige er, som man melder sig ind hos, så kan man ikke undgå følelsen af, at alle centrets øjne er placeret i nakken på en hele tiden gennem den første time – og de få, der når at følge.

Se også: Farvel dit fede dyr

Motivationen taber man nemlig langt hurtigere end kiloene. Hver gang man står på vægten kryber den ganske vist nedad, men i et tempo, der slet ikke kan holde trit med lysten til bare at blæse det hele en lang marsmallow. Inden for en måned bliver besøgene stadigt mere sporadiske og i måned to er forbindelsen til fitness-centret kun den linje på kontoudskriftet, der fortæller, at man har betalt for næste måned. Et års tid senere får man sig – måske – meldt ud. Sammenlagt er det blevet til otte besøg og et mikroskopisk vægttab.

Men hvorfor fortæller tv os så hele tiden, at man skal i gang med motion, hvis man vil tabe sig? Fordi der er seere i det.

Det helt store vægttab kommer nemlig ikke i træningslokalet – det kommer i køkkenet. Jeg har selv været en af flodhestene nede i fitness-centret. Jeg har selv haft opfattelsen af, at de andre stramme brugere gav hinanden odds på, hvornår ham den tykke derovre gav op.

Men skulle tv vægte deres ’Se den fede’-programmer efter, hvad der betyder mest, ville de ingen seere have. For hvem gider se en udsendelse, hvor en fed mand bare sidder i sit køkken og spiser gulerødder? Næh, vi vil se den fede svede, gispe, stønne og ralle. Så hul i, at det skaber en opfattelse af, at vejen til den tynde frelse går gennem belastning af sener og led med mange flere kilo, end de er skabt til.

Først da jeg lagde min usunde livsstil på hylden, oplevede jeg et reelt vægttab. Med stenalderkosten som princip er kiloene fløjet af. Og der ligger oven i købet endnu en belønning og venter for enden af vægttabet: Jeg er nu 20 kg mindre, end da jeg begyndte. Vægten står på 86, men endnu bedre: motivation og lyst til at hoppe ned i fitness-centret er også kommet. Og nu kan kroppen også holde til det. Så næste skridt for mig foregår i løb, og medlemskortet er allerede købt.

Se også: Den fede kur til mænd

Det er nemlig ikke min holdning, at motion er usundt – man skal bare gøre det i den rigtige rækkefølge.

Næste fredag tager jeg mere håndfast fat på, hvad stenalderkosten egentlig er. I faktaboksen ved siden af fremgår det, hvad jeg spiser – og ikke spiser. Men i næste uge går jeg dybere ned i bevæggrundene for principperne.

Jeg har tænkt mig at lægge mig ud med den samlede danske bondestand i en grad, så jeg vil blive svært skuffet, hvis ikke jeg modtager en hademail fra Landbrug & Fødevarer. For korn får en ordentlig en over skallerne, det kan jeg godt love.

Med mindre selvfølgelig, at jeg modtager endnu en inspirende mail fra jer, der får mig på andre tanker. En stor tak til alle jer, der læste min første klumme. Jeg har fået rigtig mange gode mails fra jer, så lad dem endelig fortsat komme. Jeg svarer dem alle og gemmer, og senere vil jeg her fortælle uddrag af jeres historier.

Stenalderkost-princippet kan skæres ned til følgende grundprincipper

1. Spis alt det magre kød og fisk, du har lyst til.

2. Spis alle de grøntsager og frugter, du har lyst til.

3. Spis gerne nødder, men ikke for mange. Valnødder er de sundeste.

4. Drop forholdet til Arla – hun kysser dårligt. Med andre ord: Ingen mælkeprodukter.

5. Ingen kornprodukter – heller ikke de mørke og såkaldt grove brødarter.

6. Ingen bælgfrugter – herunder peanuts.

7. Ingen stivelse. Det vil sige nej til majs, ris og kartofler.

8. Nej tak til færdigvarer. Hverken halv- eller helfabrikata kan bruges til noget.

9. Intet salt og sukker, men brug gerne øvrige krydderier.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik