Sundhed

Corona-indlagte er næppe smittet

Prøverne fra de fem, der er under observation for den SARS-lignende virus, er lige nu ved at blive undersøgt

  • De fem indlagte er stadig i isolation på OUH. (Foto: Colourbox)
De fem indlagte er stadig i isolation på OUH. (Foto: Colourbox)

Fem personer er indlagt til observation for Corona-virus på Odense Universitetshospital.

Prøverne fra de fem indlagte er ved at blive undersøget på Statens Seruminstitut. Indtil videre vides det altså ikke, om de fem er smittet med den farlige virus.

- Ud fra en sandsynligheds-betragtning, så er det meget lidt sandsynligt, at de har det, vurderer Svend Stenvang Pedersen.

Hvis prøverne viser sig at være negative, så vil de, ifølge ledende overlæge Svend Stenvang Pedersen, blive udskrevet senere i dag.

Læs også:

Se også: Fem indlagt: Kan være smittet med corona-virus

- Jeg håber, vi får svar på prøverne i eftermiddag, men jeg ved ikke med sikkerhed, om prøverne er nået frem, for vi sendte dem i en taxa i går aftes. Jeg tjekker op på dem om lidt, men jeg tror umiddelbart, at vi først får svar på prøverne efter klokken tre, fortæller Svend Stenvang Pedersen, ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på OUH.

Corona-virussen er brudt ud i Saudi-Arabien og Qatar. Indtil videre er tre smittet, hvoraf en er død. Virussen er en SARS-lignende virus, hvis omfang endnu ikke kendes helt.

Læs også:

Se også: Hospitaler er klar til 'SARS'-patienter

Fire af de indlagte er en familie, hvor den ene forælder kom hjem fra Saudi-Arabien med influenza-symptomer. Den sidste har ingen relation til familien.

- De har alle sovet godt hele natten, og de har det fint nu.

Indtil videre er de dog fortsat i isolation på infektionsmedicinsk afdeling på OUH.

Seneste Ekstra Bladet job

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk