Persondata politik

Ikke større sygdomsrisiko ved donorsæd

Der er ingen forhøjet risiko ved kunstig befrugtning, selv om donorsæd ikke screenes for sjældne genetiske sygdomme

  • Det er både et spørgsmål om etik og økonomi, når det skal besluttes, om gentest for ukendte sygdomsrisici skal være en del af godkendelseskravet for en donor. (Foto: Polfoto/Klaus Gottfredsen)
Det er både et spørgsmål om etik og økonomi, når det skal besluttes, om gentest for ukendte sygdomsrisici skal være en del af godkendelseskravet for en donor. (Foto: Polfoto/Klaus Gottfredsen)
1 af 1
 

Risikoen for at få et barn med en genetisk defekt er ikke større for kvinder, der vælger donorsæd, frem for kvinder, der får et barn med en mand de møder i fri dressur.

Det understreger eksperter over for ekstrabladet.dk, efter DR i går igen behandlede en sag om ni børn, der er født med den genetisk sygdom Neurofibromatisos-1 (NF1), nedarvet igennem donorsæd fra en sædbank.

- Det er jo ikke mere eller mindre farligt end at møde en mand ude i byen, for der er ingen, der har et perfekt genom. Der er ikke forskel på donorer og andre mennesker, det er den samme risiko, siger genforsker Thomas Mailand fra Bioinformatics Research Centre (BiRC) til ekstrabladet.dk.

Se også: Skandaleramt sædbank kan køre videre

Ikke flere gen-sygdomme i omløb
- Men kan en stigende brug af kunstig befrugtning føre til større forekomst af gen-sygdomme i befolkningen som helhed?

- Hvis du har en donor, som er far til en frygtelig masse børn, så kan en arvelig sygdom jo sprede sig meget hurtigere end ellers. Der sker selvfølelig ikke så meget, hvis det bare er en enkelt generation, men du skubber på fordelingen af de her gener, hvis du har en far, der har 50 børn, hvor han almindeligvis måske kun ville få to eller tre, siger Thomas Mailand til ekstrabladet.dk.

Se også: Loven strammes efter skandale med donorsæd

I Danmark bliver spredningen begrænset af, at en donor herhjemme indtil nu maksimalt måtte være far til 25 børn, pr. 1. oktober reduceret til 12.

- På den måde kan man sige, at vi begrænser omfanget af ulykken, hvis en mand med en ukendt gen-sygdom får lov til at være far til færre børn. Men det kan jo også være, at donoren var bærer på gener, som var rigtig gode, og det bliver så også begrænset, siger Thomas Mailand.

Kan teste for gendefekter
Donorsæd testes som udgangspunkt ikke for genetiske sygdomme, medmindre man har en begrundet mistanke om, at donoren kunne være bærer.

Når der ikke testes bredt for genetiske sygdomme, så kan det skyldes, at hver ny test gør donorsæden og dermed fertilitetsbehandlingen, dyrere.

En anden ting som spiller ind, er de etiske overvejelser.

- At teste for de mest gængse ting er sådan set nemt nok. Det kan vi sagtens gøre. Spørgsmålet er bare, hvor grov eller fin sorteringen skal være. For der er ingen mennesker, som ikke har genetiske sygdomme, det er bare i varierende grad, hvor alvorligt det er. Hvor meget skal der være galt, før vi siger, at der er tale om en sygdom og noget, som vi skal forsøge at eliminere? Det er ikke et videnskabeligt men et etisk spørgsmål, siger Thomas Mailand til ekstrabladet.dk.

FAKTA: Sæddonorer må højst være fædre til 12

Donorsæd har givet flere børn arvelig sygdom. Men hvordan er procedurerne ved inseminationer?

- Insemination med donorsæd foretages, når en kvinde ønsker at få barn uden en mandlig partner, eller hvis hendes mand har stærkt nedsat sædkvalitet eller slet ikke producerer nogen sædceller.

- Der anvendes anonyme sæddonorer, som er yngre mænd, oftest studerende. De får penge for hver portion sæd, de afleverer.

- Mændene testes for hiv og leverbetændelse. Samtidig må de ikke lide af kendte arvelige sygdomme som diabetes eller sindssygdomme.

- Donorerne er anonyme. Deres sædstrå er mærket med et kodenummer.

- I dag må en donor være far til 25 børn i Danmark. Fra 1. oktober kun til 12.

- Hvis sædbanken får mistanke om, at donoren lider af en arvelig sygdom, skal hans sæd med det samme i karantæne, indtil den er undersøgt nærmere.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan K. Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik