Sædbankdirektør: Sædskandale kan have positiv effekt

Direktøren i den skandaleombruste Nordic Cryobank frygter konsekvenserne for de danske sædbanker. Konkurrenten håber, det kommer dem tilgode

  • Der er delte meninger om konsekvenserne af sædskandalen, der har ramt Danmark. (Foto. Colourbox)
Der er delte meninger om konsekvenserne af sædskandalen, der har ramt Danmark. (Foto. Colourbox)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Dansk donorsæd har de senere år haft stor succes både som eksportvare og som trækplaster for udenlandske kvinder, der rejste til Danmark i tusindvis og var villige til at betale for dansk donorsæd.

Oven på den aktuelle sædskandale, hvor den arvelige sygdom FN-1 blev spredt via en sæddonor - kaldet donor 7042 - til mindst ni børn, frygter direktør for sædbanken Nordic Cryobank, Peter Bower, at det gode ry kan tage skade. Det er netop denne sædbank, der anklages for ikke i tide at have informeret relevante myndigheder om, at de i flere tilfælde har benyttet donor 7042's sæd.

- Der er ikke nogen tvivl om, at hvis man hører om den her sag i udlandet, kan det få stor betydning for alle i branchen. Der en kæmpe frygt for selvfølgelig vores egen virksomhed, men i høj grad også på vegne af hele den danske fertilitetssektor, siger Peter Bower til ekstrabladet.dk. Han har allerede været i kontakt med både klienter og patienter i udlandet som følge af sagen, som han, ifølge eget udsagn, føler, er blevet mispræsenteret i pressen.

Se også: Skandaleramt sædbank kan køre videre

Hos den konkurrerende sædbank Cryos International får den store medieomtale ikke direktør Ole Schou til at ligge søvnløs om natten. Han frygter ikke en nedgang for den danske sædbranche, men mener, at sagen kan føre til en mere oplyst debat og flere kunder på hans klinik.

- Det er klart, at negativ omtale kan have negativ betydning, men nogle gange kan det også få en positiv betydning. Det kan have den indvirkning, at man får en debat om tingene. Folk forstår ikke rigtigt, hvad det drejer sig om, siger direktøren med henvisning til opfattelsen af, at der ikke er nogen risiko for genetiske sygdomme i forbindelse med donorsæd.

- Det er helt misforstået. Der er næsten lige så stor risiko som med alt muligt andet, når det kommer til de genetiske sygdomme, siger han.

Se også: Læger: Donorbørn beskyttes med stramning

Direktøren hos Cryos International indrømmer, at det kan være problematisk, hvis de danske sædbanker får et dårligt ry i udlandet som følge af den negative omtale af konkurrenten, men på den anden side er der ikke så mange andre steder at gå hen for de udenlandske kvinder, der i flere år har valfartet til Danmark i tusindvis.

- Hvis der kommer en sædbank, der glemmer at stoppe udleveringen, når der kommer en fejlrapportering, er det selvfølgelig dybt kritisabelt – det må ikke finde sted. Men det er så sket, og så kan vi måske få noget fokus på, at det er svært at styre de her ting, siger Ole Schou.

Se også: Loven strammes efter skandale med donorsæd

Ud over, at skandalen kan føre til en mere faktuel debat, kan den negative sag for Nordic Cryobank ligefrem føre til flere kunder hos konkurrenterne hos Cryos International, siger Ole Schou.

- Det kan også få en positiv betydning, for hvis nogle personer finder ud af, at det er den ene sædbank og ikke den anden, så kan det være årsag til, at de strømmer til os. Det må vi jo se.

FAKTA: Sæddonorer må højst være fædre til 12

Donorsæd har givet flere børn arvelig sygdom. Men hvordan er procedurerne ved inseminationer?

- Insemination med donorsæd foretages, når en kvinde ønsker at få barn uden en mandlig partner, eller hvis hendes mand har stærkt nedsat sædkvalitet eller slet ikke producerer nogen sædceller.

- Der anvendes anonyme sæddonorer, som er yngre mænd, oftest studerende. De får penge for hver portion sæd, de afleverer.

- Mændene testes for hiv og leverbetændelse. Samtidig må de ikke lide af kendte arvelige sygdomme som diabetes eller sindssygdomme.

- Donorerne er anonyme. Deres sædstrå er mærket med et kodenummer.

- I dag må en donor være far til 25 børn i Danmark. Fra 1. oktober kun til 12.

- Hvis sædbanken får mistanke om, at donoren lider af en arvelig sygdom, skal hans sæd med det samme i karantæne, indtil den er undersøgt nærmere.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik