Stramme abortregler tvinger familie væk

Dansk par aborterede handikappet pige i sjette måned i England efter at være nægtet hjælp i Danmark

  • Katrine er på vej til at blive lagt i narkose, inden en dødelig sprøjte tager livet af barnet. (Privatfoto)
« Forrige
Katrine er på vej til at blive lagt i narkose, inden en dødelig sprøjte tager livet af barnet. (Privatfoto)
1 af 2
Næste »

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

HJÆLP OS: Har du også haft problemer med abortreglerne? Tip os på mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Hvad der skulle have været begyndelsen til en lykkelig tilværelse som forældre til en lille pige, blev i stedet et tumultarisk og følelsesmæssigt mareridt, da Anders Jurek, 29, og Katrine Eriksen, 26, opdagede, at deres barn var stærkt handikappet og havde udsigt til et liv i kørestol.

Katrine og Anders havde prøvet at blive gravide i et halvt år, inden det lykkedes. Og frem til graviditetens 20. uge var alt som det skulle. Men her viste en misdannelsesscanning, at barnet havde buede lårben, som er et tegn på stærkt handikap.

Det satte gang i tankerne hos det unge par, der besluttede at få abort, da en læge fortalte dem, at der var risiko for, at barnet ville lide af en form for dværgvækst, hvor knoglerne er skrøbelige, knækker let og vokser skævt sammen igen.

- Ender hun i rullestol, og kan hun overhovedet bevæge arme og ben? Forestillingen om en treårig i en kørestol, den var svær, siger Anders Jurek om de svære overvejelser.

Kom i klemme
Men Anders og Katrine kom i klemme i de danske regler. De kunne ikke få aborten, fordi lægerne ikke kunne stille en klar diagnose på barnets lidelse, som skyldtes en genfejl, i tide. Og uden en klar diagnose, kan man ikke få dispensation til sen abort, som i Danmark kan gives frem til udgangen af 22. graviditetsuge.

- Valget er blevet taget fra en, fordi testene ikke kom i tide og lægerne ikke kunne sige noget, siger Katrine Eriksen.

Efter at have ventet forgæves i mere end to uger på en diagnose, besluttede parret i hast at tage til England, hvor abortgrænsen udløber i 24. uge.

- Tanken om at rejse til udlandet var fuldstændig forfærdelig. Man var helt overladt til sig selv i et sundhedssystem, man ikke kendte, siger Katrine og fortsætter:

- Jeg var i tvivl lige indtil, jeg skulle i narkose. Det var jo vores barn, siger hun, mens hun har svært ved at holde tårerne tilbage.

Det var fandeme hårdt
Abortindgrebet forløb over to dage, og i et venteværelse sad Katrine sammen med andre kvinder, der også ønskede abort.

- Det var fandeme hårdt at vide, at der var andre, der sad der, fordi de ikke gad være gravide, siger en ulykkelig Katrine, der havde glædet sig til at blive mor.

Aborten skete ved, at en sprøjte med kaliumklorid blev sprøjtet ind i fostret. Det stopper barnets hjerte mens knoglerne bliver opløst.

Næste dag blev knoglerne klippet over inde i Katrine, inden stykkerne blev suget ud. En procedure der er fysisk skånsom for moderen. Men psykisk var Katrine hårdt medtaget af hele oplevelsen.

- Det er jo et udviklet lille barn. Det er i live, og du kan mærke det hver dag. Det var sindssygt hårdt, fordi vi vidste, det var et lille menneske. Man føler jo, man har slået sit eget barn ihjel. Men vi var nødt til det, siger Katrine.

Lægerne kender problemet
På de danske sygehuse er lægerne bekendt med problemet med at finde en diagnose på barnet i tide, hvis barnet lider af et handikap forårsaget af en genfelj.

Dog sker det sjældent, at tiden løber fra dem, da det oftest er sjældne genfejl, der er svære at bestemme inden for tidsrammen.

- Vi tænker meget på problemstillingen i hverdagen. Vi har måske en håndfuld om året, hvor det kunne være et tema, at vi godt kunne have brugt en uge eller to mere til udredning af diagnose, siger professor i gynækologi-obstetrik, Niels Uldbjerg fra Aarhus Universitetshospital.

Også overlæge på Rigshospitalet, Carsten Henriques, kender problemet. Men han vurderer, at det drejer sig om få tilfælde hvert år, der kommer i klemme i forhold til at få dispensation til abort.

- Højst tyve børn fødes i Danmark om året med erkendelige genfejl, der ikke kan diagnosticeres inden udløbet af 22. uge, selvom diagnostik er påbegyndt tidligt, siger Carsten Henriques.

Dilemma
Niels Uldbjerg advarer dog mod at lægge misdannelsesscanningen, hvor man kan opdage handikap, for tidligt, selvom det kan vise sig at være fordelagtigt, hvis scanningen viser tegn på genfejl, der skal testes for.

- Hvis vi lægger scanningen tidligere, så vil vi overse flere ting, og lægger vi den senere, så vil der være flere, der får problemer med grænsen for sen abort, siger Niels Uldbjerg om dilemmaet.

Den vurdering deles af overlæge på gynækologisk/obstetrisk afdeling på Roskilde Sygehus, Lillian Skibsted, der gerne så en regelændring, der ville give lægerne og forældrene mere tid at løbe på.

- Man kan spørge sig selv om, hvorfor vi har 22 ugers grænsen i Danmark og ikke 24 uger som i England. Jeg synes 24 uger ville være bedre. Det ville give os mere tid til at få foretaget undersøgelserne, så en eventuel beslutning om abort foretages på et godt grundlag, siger hun.

HJÆLP OS: Har du også haft problemer med abortreglerne? Tip os på mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik