Persondata politik

Skandalelæge skal for retten

Anklageskriftet kan blive længere endnu, før Kim Tjelum skal møde i retten og forsvare sig mod politiets krav om fængselsstraf

  • Kim Tjelum er i udlandet og har ikke lyst til at tale med ekstrabladet.dk om retssagen. (Foto: Jakob Jørgensen)
Kim Tjelum er i udlandet og har ikke lyst til at tale med ekstrabladet.dk om retssagen. (Foto: Jakob Jørgensen)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Eks-plastikkirurgen Kim Tjelum skal bures inde, hvis det står til anklagemyndigheden hos Københavns Politi, der har rejst tiltale mod den skandaleramte brystlæge.

Og Kim Tjelum kan allerede nu godt begynde at forberede sin forsvarstale fra udlandet, hvor han oplyser til ekstrabladet.dk, at han befinder sig..

- Sagen er nu berammet til april næste år, oplyser senioranklager fra Københavns Politi, Jakob Buch-Jepsen, til ekstrabladet.dk.

Ifølge anklageskriftet fortsatte Kim Tjelum i en række tilfælde med at optræde og fungere som læge og udgive sig for at være læge, selv om han - hårdt presset af Sundhedsstyrelsen - havde frasagt sig sin autorisation.

Læs også:

Se også: Kunder: Skandalekirurg arbejder videre uden autorisation

Fortsatte med at arbejde som læge
Kim Tjelum foretog ifølge anklageskriftet både forundersøgelser og observationer af patienter og udskrev medicin til sig selv, da han ikke længere havde sin autorisation. Han er også anklaget for i strid med lovgivningen at have foretaget en brystforstørrende operation på en 17-årig.

Der er ifølge anklageren afsat fem retsdage i april til sagen mod Kim Tjelum. Findes han skyldig, risikerer han fængsel i op til tre måneder. Anklageren kræver desuden bødestraf.

Alvorlig sag
Anklageren vil ikke kommentere den konkrete strafpåstand, men kalder sagen alvorlig: :

- Det er svært at graduere, men det er en ganske alvorlig sag. Men hvordan det skal bedømmes og er så alvorligt, at det skal give fængselsstraf, vil jeg overlade til retten at vurdere, siger Jakob Buch-Jepsen til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Nye beskyldninger: Gav patienter brandsår

- Vi ser nogle gange lægesager i Danmark, men den her er mere omfattende, end vi normalt ser, tilføjer anklageren.

Læs også:

Se også: Patienter afslører kvaksalveri på brystlægens hjemmeside ogSe også: Nye beskyldninger: Gav patienter brandsår

Anklageskriftet kan vokse
Det er langt fra usikkert, at anklageskriftet blive længere:

- Jeg vil ikke afvise, at der kan blive yderligere, siger Jakob Buch-Jepsen til ekstrabladet.dk.

Patientombuddet er endnu ikke færdig med at vurdere de op mod

Se også: 52 klager over skandalelæge over Kim Tjelums kosmetiske makværk, rod i journaler osv., som Sundhedsstyrelsen har sendt over til instansen.

Læs også:

Se også: 52 klager over skandalelæge

Mange klage- og erstatningssager
I januar kunne DR Nyheder afsløre en lang række klagesager mod Kim Tjelum hos Sundhedsstyrelsen.

Siden da har en række kvinder stået frem i både Ekstra Bladet og 21søndag og fremvist og fortalt om de skader, som Kim Tjelum har påført dem på Danica Klinikken, som senere skiftede navn til Cosmopol Klinikken, i København.

Læs også:

Se også: Plastikkirurg glemte klips i mit bryst

Ekstra Bladet og 21søndag har også afdækket, hvordan skandalekirurgen fortsatte med at udgive sig for at være læge, mens han havde forbud mod at operere og efter at autorisationen var røget.

Kim Tjelums grimme plastikeventyr har også fået erstatningssagerne til at vælte ind hos Patientforsikringen.

Læs også:

Se også: Region overvejer at gå efter Tjelums penge ogSe også: Du betaler for skandalekirurgs makværk

Kim Tjelum: Jeg er i udlandet

Kim Tjelum havde i dag ikke lyst til at lade sig interviewe om den kommende retssag til ekstrabladet.dk:

- Det har jeg slet ingen kommentarer til. Jeg er i udlandet, siger Kim Tjelum.

- Men hvordan har du det med at være tiltalt i en sag, hvor anklagemyndigheden vil have dig sat i fængsel?

- Jeg har ikke flere kommentarer. Jeg er i udlandet - langt væk. Jeg har ikke råd til det her.

Kim Tjelum ville heller ikke tale med ekstrabladet.dk om, at plastikkirurgen Jørn Ege har overtaget hans klinik.

- Jeg fremlejer den til ham, lød det blot.

Læs også:

Se også: Penislæge gør klar til at svinge skalpellen i Danmark

Ved du noget? Så send en sms/mms til 1224 (alm. SMS-takst) eller en mail til 1224@eb.dk

Danmarks nye bryst-skandale

- Kim Tjelum har frivilligt smidt lægekittel og autorisation.

- Derfor er han ikke længere Sundhedsstyrelsens, men politiets ansvar.

- Derfor er kritiske tilsynsrapporter fra Danica Klinikken ikke offentligt tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

- Ekstra Bladet har dog fået aktindsigt i de tre rapporter. De afslører et syndigt rod i både registreringer af læger, sløset og mangelfuld journalføring og stribevis af utilsigtede hændelser, som langtfra i alle journaler var ' relevant beskrevet'.

- Ved første besøg 29. april 2011 konkluderede Embedslægerne blandt andet, at der var væsentlige problemer med patientsikkerheden, og at der ikke måtte udføres kosmetiske indgreb før næste besøg to uger senere. Det var Kim Tjelum indforstået med.

- Ved andet besøg 13. maj gav Embedslægerne ham endnu en chance, selv om der stadig var problemer. Tjelum kunne genoptage operationerne 16. maj 2011. Han kunne dog ikke vente så længe, for allerede 14. maj opererede han Suzie Jensen.

- Først 8. juni gav Embedslægerne Tjelum kniven. Han fik forbud mod at operere og skulle afregistreres på klinikken. Før Sundhedsstyrelsen nåede at flå kitlen af ham, smed han den dog selv.

- Mindst 52 klagesager over Kim Tjelum skal behandles i Patientombuddet.

ekstrabladet.dk har dog fået aktindsigt i de kritiske rapporter og har intet imod at bringe dem frem i lyset til skræk og advarsel for danskere, der overvejer at få fikset bryster med videre af Kim Tjelum.

LÆS EMBEDSLÆGERNES TRE RAPPORTER FRA DANICA KLINIKEN, SOM SUNDHEDSSTYRELSEN IKKE MÅ OFFENTLIGGØRE, HER:

Tilsynsrapport for 29. APRIL 2011

Tilsynsraport for første genbesøg 13. MAJ 2011

Tilsynsrapport for andet genbesøg 8. JUNI 2011

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik