Sundhed

Sædbankdirektør: Der sker mere indavl 'med postbuddet'

Sæddonorer- og modtagere bør være åbne overfor børnene, mener juridisk konsulent i Sundhedsstyrelsen

  • Ole Schous sædbank sprøjter sæd ud over det meste af verden. (Foto: Mads Nissen)
Ole Schous sædbank sprøjter sæd ud over det meste af verden. (Foto: Mads Nissen)
1/2
Næste »

Den danske sæddonor Jacob Hasle har en bekymring for, at hans døtre pludselig kommer hjem med en kæreste, som har nogle af hans karaktertræk.

Han donerede i anden halvdel af 1990'erne sæd, som kan have resulteret i op mod 25 graviditeter. Donationerne skete anonymt - andet var dengang ikke muligt.

Risikoen for indavl eller consanguinitet, som den medicinske betegnelse lyder, er bare endnu en grund til at ulovliggøre anonyme sæddonationer, mener den 43-årige sygeplejerske og tidligere sæddonor, som forleden stod frem i TV2-dokumentaren 'Donorbørn - de anonyme fædre'.

Jakob.jpg Sundhed - 5. nov. 2014 Sæddonoren Jacob: Børnene skal kende sandheden

Ifølge manden bag verdens største sædbank Cryos er risikoen for, at halvsøskende intetanende om deres fælles gener ender i seksuelle forhold, dog langt mindre ved brugen af anonyme sæddonationer end i befolkningen generelt - altså via de 'uofficielle sæddonationer'.

- Det er de graviditeter, som sker med postbuddet og mælkemanden. Mellem fem og otte procent af os har ikke den far, vi tror, vi har, siger Ole Schou, som i 1987 stiftede Cryos, som tjener penge på distribution af mandlig arvemasse til både danskere og udlændinge.

Barnet må tage det, der kommer
I modsætning til for eksempel Sverige, Norge og Storbritannien kan man nemlig stadig få anonym sæd i Danmark. Det har igennem årene skabt heftig debat og er igen blusset op, fordi stadig flere donorbørn forsøger at finde deres biologiske fædre.

Jakob.jpg Sundhed - 5. nov. 2014 Jacob kan have 25 donorbørn

Jacob Hasle går ind for at afskaffe anonyme sæddonationer. (Foto: Simone Lilmoes/TV2) Jacob Hasle går ind for at afskaffe anonyme sæddonationer. (Foto: Simone Lilmoes/TV2)

Jacob Hasle er en af de fædre, som har meldt sig på børnenes side i kampen. Han er rede til at møde de børn, hans sæd har hjulpet i verden - noget, lovgivningen dog forhindrer.

- Når donorbørn fylder 18 år, skal de modtage et brev, hvor der står, at de er resultat af donation. Det samme gælder adopterede. Og hvis de ikke har fået noget at vide om det af deres forældre, så er det bare too bad, siger den 43-årige sygeplejerske, som bor i Oslo, til Ekstra Bladet.

Stamtræ Samfund - 13. jul. 2013 Donornummer 3975 er far til fem - uden at vide det

Anonymitet giver mere sæd
Det er sædbankdirektøren for Cryos - måske ikke overraskende - helt uenig i:

- Adopterede kan ikke sammenlignes med donorbørn. De lever, mens donorbørn starter som et ønskebarn-projekt. Men hvis det var et krav med dette brev ved 18 år, ville ca. 85% af donorerne melde sig ud, og så ville vi få et forsyningsproblem. Alle de lande som har fulgt den vej - naturligvis af hensyn til barnets tarv - har fået et forsyningsproblem. Altså at der er flere som ønsker sæd end man kan skaffe. Og da det i forvejen generelt er meget vanskeligt at følge med efterspørgslen, er ethvert indgreb som kan reducere forsyningen, af det onde, siger Ole Schou.

Han peger på 'fertilitetstourisme' og flere graviditeter på 'det grå marked'.

- Her bliver resultatet også, at børnene ikke kan kontakte donor, men samtidig har man sendt forældrene ud i noget skidt, som kan have både sundhedsmæssige, juridiske og sociale konsekvenser.

- I har også en ret indlysende interesse i de anonyme sæddonorer. Det giver penge i kassen?

- Vores opgave som sædbank er at tilvejebringe det, som efterspørges. Ca. 50% af efterspørgslen er for Ikke-anonyme donorer og det hænger ikke sammen med udbuddet, for vi har svært ved at skaffe så mange. Det gøres yderligere vanskeligt fordi de lande, hvor anonymiteten er afskaffet ved lov, og hvor der er mangel på sæddonorer, nu kommer til os.

- Og det er en rigtig god forretning for jer?

- Ja, det kan man godt sige, for vi får jo dels indtægter for vores eksport af ikke-anonym donorsæd til disse lande, men også fra de fertilitetsturister, som kommer til Danmark fra de lande - for eksempel Sverige, Norge og Finland, og det er mange. Det er over 60 procent af behandlingerne i Danmark, , siger Ole Schou, som påpeger, at en afskaffelse af muligheden for anonym sæd således ikke blot vil gå ud over disse patienter, men også betyde et voldsomt tab i danske fertilitetsklinikkers indtjening.

donorbørn med samme far EKSTRA Vagthund Mødre til donorbørn: Sådan fortalte vi børnene, at de ikke har en far

Derfor vælger vi anonym sæd
Han uddyber, at der sker en omfattende testning af donorsæd, hvormed risici for eksempelvis sygdom falder.

- Ved de graviditeter, som sker med 'grå sæd' fra for eksempel mælkemanden og postbuddet, er juraen, testningen og det sociale ikke i orden.

Ole Schou er tilfreds med, at det både er muligt at donere anonym sæd og ikke anonym sæd.

Ifølge ham er der mange grunde til, at kunderne i sædbanken ikke har noget ønske om at vide, hvem donor er.

- Blandt de heteroseksuelle vælger man blandt andet anonymitet af hensyn til missionen om at ville skabe en familie, hvor der er plads til den eksempelvis sterile fars integritet. Så der ikke bliver for meget fokus på, at der er en anden person indblandet i graviditeten. Det er heller ikke nødvendigvis lykken for et barn at blive eksponeret på den måde som donorbarn.

Risici ved hemmelige donorbørn
Juridisk specialkonsulent i Sundhedsstyrelsens Overvågning af virksomheder og kvalitet Tore Ryberg erkender, at risikoen for forhold mellem halvsøskende er til stede, men:

- Risikoen er på niveau med de graviditeter, som sker, 'når far er i byen' og gør en kvinde gravid, eller når 'postbuddet kommer forbi', når mor er alene hjemme.

Tore Ryberg understreger, at risikoen for, at halvsøskende bliver kærester, stiger, hvis forældre ikke åbent informerer donorbørn om deres ophav:

- Hvis to personer finder sammen og begge ved, at de er donorbørn, kan de tjekke, om de har samme donornummer eller for eksempel få lavet en dna-test, hvis de ikke kender deres donornummer. Det understreger vigtigheden af, at man som forældre kraftigt overvejer konsekvenserne af ikke at fortælle børnene, at de er donorbørn, siger Tore Ryberg, som også mener, at en sæddonor bør informere sine børn om sin fortid som sæddonor.

Et andet scenarie ved hemmeligholdelse er risikoen for, at barnet pludselig får sandheden at vide af sundhedsmyndighederne.

- Så kan forældrene til en 15-årig blive sat i et dilemma, hvis de pludselig får et brev fra sædbanken om, at der er konstateret en arvelig cancerlidelse hos sæddonoren.

På trods af risikoen for ulykkelige Ødipus-eventyr forhindrer lovgivningen i Danmark masseproduktion af børn med donorsæd fra samme donor.

Du kan læse mere om den danske sædsikkerhed her:

Sådan spreder Danmark donorsæd

For at undgå, at halvsøskende mødes og få børn, er der fastsatte grænser for, hvor mange graviditeter en mands sæddonationer må føre til.

Efter 1. oktober 2012 må en sæddonor maks. gøre 12 danske kvinder gravide.

Før lød tallet på 25 graviditeter. Sæd, som er doneret før den nye lovgivning trådte i kraft, må fortsat bruges til op mod assisterede graviditeter.

Antallet af graviditeter med samme mands sæd kan forøges, hvis en kvinde ønsker søskende til eksisterende børn.

Ifølge dansk lov fra 1. oktober 2012 må mænd kun donere sæd i én sædbank. Stifter af Cryos vil dog ikke afvise, at nogle mænd kan have snydt og leveret sæd til flere sædbanker. Det er ifølge Ole Schou ikke muligt at kontrollere.

Sædbankerne og fertilitetsklinikkerne er forpligtede til at forsøge at sprede sæden geografisk, så to kvinder i en lille by eksempelvis ikke får sæd fra samme mand, hvilket ville øge risikoen for børn mellem halvsøskende markant fremfor risikoen i en storby.

Sundhedspersoner er forpligtede til at indberette genetisk sygdom hos en sæddonor til Sundhedsstyrelsen og relevante sædbanker. Det samme gælder genetisk sygdom, som opdages hos et donorbarn.

Der er nye bekendtgørelser og vejledninger på vej på området, som forventes at træde i kraft inden 1. januar 2015.

Du kan læse mere om lovgivningen her.

Kompensation for sæddonationer (beløbet er skattepligtigt):

En portion anonym sæd: ca. 300 kroner (afhænger af kvalitet og volume).

En portion ikke-anonym sæd: ca. 400-500 kroner (afhænger af kvalitet og volume).

Basisprofil: 0 kroner kroner. Sæddonorer registreres med race, etnicitet, øjenfarve, hårfarve, højde, vægt, blodtype samt erhverv/uddannelse.

Udvidet profil: 1500 kroner. Sæddonorer registreres med detaljer om baggrund, fysiske karakteristika, uddannelse, erhverv, personlighed, helbreds- og familiemæssige forhold samt babyfotos, håndskreven hilsen, stemmeprøve, personalevurdering og EQ-tests (følelsesmæssig test) m.m.

(Kilder: Sundhedsstyrelsen og Cryos Denmark)

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen