Indlæser...

Tusinder tvinges på lykkepiller

Der er ingen støtte til psykologhjælp - kun til antidepressiv medicin, som vi propper os med trods svære bivirkninger

11:15, 27. dec 2007 | Christine Brasch Andersen, Thomas Gösta Svensson, Allan Larsen

Annonce

En nation på piller: Danmark er det land i Vesteuropa, hvor forbruget af antidepressiv medicin stiger mest. (Foto: Ole Buntzen)
En nation på piller: Danmark er det land i Vesteuropa, hvor forbruget af antidepressiv medicin stiger mest. (Foto: Ole Buntzen)
En nation på piller: Danmark er det land i Vesteuropa, hvor forbruget af antidepressiv medicin stiger mest. (Foto: Jens Dige)
En nation på piller: Danmark er det land i Vesteuropa, hvor forbruget af antidepressiv medicin stiger mest. (Foto: Jens Dige)

Psykolog til alle
Formanden for de Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont, mener, det er et skridt på vejen, at regeringen har afsat 20 mio. til psykologhjælp. Han ser dog gerne, at alle, der ønsker det, kan få tilskud til psykologhjælp.

Michael Dupont oplever nemlig jævnligt patienter, der må fravælge psykolog, fordi de ikke har råd.

– Nogle ville helt sikkert få det bedre, hvis man supplerede med psykologhjælp, og nogle ville så kunne undvære lykkepiller, siger han.

Han mener dog ikke, at terapi er vejen frem for alle.

– Det er en illusion at tro, at alle, der er på lykkepiller nu, skulle gå til psykolog. Der er mange, som ikke har lyst til en behandling, hvor man skal åbne sig og sidde og snakke, siger han.

Millionforretning
- Lykkepiller er en antidepressiv medicin af typen SSRI (selektiv serotonin reuptake hæmmere).
- I 2006 blev der omsat for over 271 mio. kroner lykkepiller herhjemme.
- Omsætningen er faldet de seneste par år efter, at der er kommet øget parallelimport og billige kopipræparater på markedet.
- Som patient får man generelt tilskud til denne type medicin, hvilket betyder, at sygesikringen automatisk betaler op til 85 procent af medicinen - alt efter forbruget.
- I 2003 var sygesikringens udgifter til lykkepiller 246,4 mio. kr.

Annonce

Annonce
Danskerne spiser lykkepiller som aldrig før, og vi er det land i Vesteuropa, hvor forbruget af antidepressiv medicin stiger mest.

I dag er over 270.000 danskere i behandling, men mange kunne faktisk slippe for at proppe sig med antidepressiv medicin, der kan give alvorlige bivirkninger.

Det drejer sig om de tusinder, der har en let og moderat depression. Utallige undersøgelser konkluderer, at psykologhjælp er en mindst lige så effektiv behandling af deres lidelser som lykkepiller.

Problemet er, at regeringen kun vil give tilskud til lykkepillerne. Deprimerede får ikke en krone til psykologhjælp, og mange har derfor ikke råd til behandlingen.

Det så man senest ved økonomiforhandlingerne mellem staten og regionerne, hvor Danske Regioner foreslog gratis psykologhjælp til alle med let og moderat depression.

Piller er ikke lykken
Det ville koste 135 millioner om året. Men regeringen ville kun hoste op med 20 millioner kroner.

– Det virker ufornuftigt, fordi det altså er et langt bedre tilbud til borgerne end lykkepiller, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

– Psykologhjælp er med til at forhindre, at du ryger ud i en hel masse andre ting. Og det er som regel ikke en lykkelig situation at være på piller, siger han.

Regeringens prioritering undrer også cand.psych., MPH, Rita Fjeldsted fra Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland.

Hun har i en tidligere undersøgelse sammenlignet terapi med lykkepiller.

Og hun har for nylig været med til at evaluere et forsøgsprojekt under Danske Regioner.

Her fik borgere med depression på Fyn og i Århus tilbudt psykologhjælp, og 60 procent af deltagerne blev deres depression kvit efter i gennemsnit 10 behandlinger.

Større chance for succes
– Psykologhjælp giver en lige så stor chance for et succesfuldt behandlingsresultat som SSRI (lykkepiller, red.)hos patienter med depression.

– På lang sigt er effekten af terapi tilmed større, fordi den i langt højere grad forebygger tilbagefald, siger Rita Fjeldsted.

– Derfor bør psykologhjælp også være førstevalg til patienter med mild og moderat depression.

– Og man kan med rette stille spørgsmålstegn ved, hvorfor man i dag som patient kan få generelt tilskud til antidepressiv medicin, men ikke til psykolog, siger hun.

Der er penge at spare
Bent Hansen håber nu, at regeringen kan overtales til, at man fra 2009 kan give hele befolkningen psykologhjælp.

– For samfundet er der også penge at spare. Det forhindrer, at borgerne bliver sygemeldt og ryger på sygedagpenge.

– Og den enkelte giver det mulighed for at passe sin familie og sit hjem, siger han.

Annonce