Behøver jeg influenza-vaccine? Overlæge giver dig svaret

Danskerne går influenza-sæsonen i møde. Visse grupper har større behov for at blive vaccineret end andre, siger overlæge

Audur Eyjólfsdottír, studerende: Foto: Jakob Jørgensen
Audur Eyjólfsdottír, studerende: Foto: Jakob Jørgensen

Våde næser, nys og overfyldte toge og busser, fyldt med smittebærende danskere.

Influenza-sæsonen er lige på trapperne, men hvordan er det nu med det ubehagelige vaccine-stik, som mange virksomheder landet over tilbyder deres medarbejdere.

Er det nødvendigt at tage imod vaccinen?

Ifølge Danske Lægers Vaccinationsservice er det fra 1. oktober gratis at få influenzavaccination for borgere over 65 år, samt førtidspensionister, kronisk syge og gravide i 2. og 3. trimester. Det betaler det offentlige.

Men derudover findes nogle grupper, der ifølge overlæge og lektor på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Carsten Schade Larsen, bør tage imod vaccinen.

- Der er jo nogle risiko-grupper. Altså alle dem med diabetes, kroniske hjerte- eller lunge-sygdomme bør vaccineres. Eller hvis du er gravid eller immun-svækket. Der er en hel række. Alle dem, der har en risiko for at få svære influenza-forløb.

- Det er de officielle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, siger Carsten Schade Larsen.

- Det er ikke sjovt
Og derudover kommer så alle de raske, der passer et arbejde, og ellers ikke har nogen skavanker.

Mange får tilbudt en vaccine af deres arbejdsplads, så bemandingen ikke pludselig bliver halveret på grund af, at en epidemi spreder sig.

Men der er det mere op til den enkelte, om man ønsker at blive vaccineret eller ej.

- Det er jo ikke sjovt at have influenza. Man ligger med høj feber, hovedpine og muskelsmerter. Men de fleste kommer jo over det uden problemer.

- Hvis der kommer en influenza-epidemi, så er det jo en stor del af befolkningen, der bliver smittet. Og så kan du begynde at sige: Vil jeg lade mig vaccinere for at undgå at få influenza? Arbejdsgiveren har jo en interesse i, at folk ikke er væk fra arbejde, siger Carsten Schade.

Men han forklarer, at man så kan begynde at diskutere, hvor god influenza-vaccinen egentlig er?

- Hvis du er ung og frisk og rask og har et godt immun-system, så har du vel omkring 70 pct. beskyttelse mod influenza, hvis du får vaccinen, siger Carsten Schade.

Han forklarer, at firmaerne, der producerer vaccinen, og lægerne, der giver vaccinen, selvfølgelig også har økonomiske interesser i det.

Vil du, set ud fra et lægeligt synspunkt, anbefale almindelige mennesker at få vaccinen?

- Jeg vil sige, at hvis man er en almindelig rask person, så skal man vælge at blive influenza-vaccineret, fordi man ikke gider at have influenza, siger overlægen.

Skal du have influenza-vaccine?

Se resultat

Skal du have influenza-vaccine?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Tager du imod influenza-vaccine?

 

Audur Eyjólfsdottír, studerende:

- Nej, jeg har ikke brug for det.

Ville du tage imod den, hvis du fik den tilbudt gratis af en virksomhed?

- Ikke nødvendigvis. Jeg tror ikke engang, jeg ville overveje det. Jeg tror, jeg ville sige nej. Jeg er sjældent syg. Jeg bliver måske syg en gang om året, hvis jeg overhovedet bliver syg.

 

Umut Arabachi, arbejder i rådgivende ingeniørfirma:

- Jeg tog den for ca. et år siden. Det var et tilbud fra min arbejdsplads. Det var første gang. Jeg gik ind og læste om det og tog imod vaccinen. Det er helbredet. Det er liv. Det kan have en virkning.

- Ellers er jeg sund og rask. Men hvorfor ikke spare på at blive syg og forkølet?

 

Jana Tessin, arbejder hos Dong Energy:

- Nej, jeg tager ikke imod den. Jeg tror ikke, det er den rigtige måde at gøre det på, hvis jeg skal opbygge noget immunforsvar. Så må jeg tage den influenza, der kommer. Jeg stoler ikke ret meget på vacciner. Jeg har fået den tilbudt af min arbejdsplads.

 

Lisbeth Alnor:

- Jeg tager imod den, fordi jeg ikke har nogen milt. Og så har jeg astma. Så det er derfor. Jeg er blevet anbefalet det af lægen. Hvis man ikke har nogen milt, er der en særlig slags lungebetændelse, man er i forhøjet risiko for at få.

1 af 4 Jana Tessin, arbejder hos Dong Energy: Foto: Jakob Jørgensen
2 af 4 Umut Arabachi, arbejder i rådgivende ingeniørfirma: Foto: Jakob Jørgensen
3 af 4 Lisbeth Alnor: Foto: Jakob Jørgensen
4 af 4 Audur Eyjólfsdottír, studerende: Foto: Jakob Jørgensen
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen