Sundhed

Dansk ekspert: Derfor skal du spise plettede bananer

Når bananer får brune pletter, kan det være et godt tegn

Du skal ikke lade dig skræmme af, at dine bananer har pletter.

Pletterne er nemlig et tegn på, at dine bananer modnes naturligt, i takt med at liggetiden i frugtskålen stiger.

Vel at mærke, hvis dine bananer ikke er sprøjtede.

- Økologiske bananer er ikke behandlede med noget væmmeligt, fordi de skal være bæredygtige. Derfor bliver de hurtigt modne, og er deres shell-life ikke så langt, siger Lektor ved institut for Plante- og Miljøvidenskab Marten Sørensen til Ekstra Bladet.

- De andre høstes umodne og får så en overfladesterelisering, hvor man bader dem i forskellige kemikalier.

Pletterne på dine bananer, kan altså være et et tegn på, at dine bananer er fri for kemikalier.

Selv om det selvfølgelig også er et tegn på, at dine bananer simpelthen bare er gamle - en overfladebehandlet banan er nemlig for gammel, når de begynder at få brune pletter.

På nettet florerer der artikler, som lovpriser plettede bananers sundhedsegenskaber, men udover at usprøjtede bananer er sundere, fordi de indeholder færre kemikalier, mener Marten Sørensen ikke, at der er forskel på om bananer har pletter eller ej.

- Jeg tror ikke rigtig på det, jeg vil i hvert fald udtrykke en hvis skepsis, siger han til Ekstra Bladet.

Plettede bananer bekæmper altså ikke kræft bedre end bananer uden pletter, men der dog en væsentlig forskel.

- I sidste ende er det jo en smagssag. Nogen kan jo bedre lide en moden banan, de bliver jo sødere ved modenhed, lige som alle andre frugter. Så det bør være et spørgsmål om smag snarere end sundhed, siger Marten Sørensen til Ekstra Bladet.

I et engelsk supermarked har de stor succes med at sælge plettede bananer, krumme agurker og andre mærkelige grønsager. I Danmark er landmændene og supermarkederne ikke enige om, hvorvidt det er en god idé.

Læs også

Mest læste i Forbrug
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Forbrug
Mest læste i Forbrug
EKSTRA forbrug