Sundhed

Fire grunde til at du skal spise avocado hver dag

Avocadoen er fantastisk sund og der er god grund til at gøre den til en del af din daglige kost

Sådan klargør du en avocado
1/2
Næste »

Den amerikanske hjemmeside 'Awesome Tips' har kigget nærmere på avocadoen og har opremset fire gode grunde til at du skal gøre  den vitaminrige frugt til en del af din daglige kost.

1) Avocado nedsætter risikoen for at blive ramt af hjertekarsygdomme.

Din krop har brug for fedstoffer. Men ikke alle fedttyper er lige sunde. Hvilken type og hvor meget fedt, du spiser, har stor betydning for din risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Det umættede fedt i en avocado er sundt for dig - ligesom frugten har vist sig at nedbringe kolesteroltallet.

2) Du får lettere ved at tabe dig.

Der er masser af fibre i en avocado og derfor mætter frugten godt og længe. Avocado er - i moderate mængder - særdeles velegnet til at bruge i en slankekur.

3) Nedsætter risikoen for kræft.

Avocadoen indeholder flere forskellige stoffer og proteiner der nedsætter risikoen for flere kræftsygdomme - blandt dem bryst- og prostatakræft.

4) Plejer din hud og forsinker ældningsprocessen.

Avocado indeholder farvestoffet carotenoid, der har en række gode egenskaber for din hud. Avocado indeholder også zeaxanthin, der forsinker ældningsprocessen og er specielt godt for dit syn. Disse to stoffer virker desuden som et filter, der beskytter huden mod uv stråling.

Se også: Brunch-bombe: Bacon og pølser så farligt som arsenik, asbest og cigaretter

Den danske ernæringsekspert, Christian Bitz, har også kun rosende ord om avocadoen.

- Som udgangspunkt er jeg ikke meget for at udråbe råvarer som super foods - det der med at tro at man kan spise én ting og så er alt andet nærmest ligegyldigt. Når det så er sagt, så er jeg enig i at avocadoen er super sund og nærende. Den indeholder ekstremt mange vitaminer og mineraler - og selvfølgelig en hel del fedt af den sunde type, forklarer Bitz, der vurderer, at man ikke skal spise mere end en halv avocado om dagen, hvis man har problemer med vægten. Holder man sig til det, kan avocadoen faktisk bidrage til vægtttab:

- Der er både proteiner og kostfibre i avocadoen og noget umættet fedt, som kan have en mættende effekt. Det er positivt og godt. Det giver en god lang mæthedsfornemmelse. Jeg er selv på en kur i øjeblikket, hvor jeg bruger en del avocado. Jeg holder mig til en halv om dagen og bruger den ret ofte til morgenmad.

Se også: Ny forskning: Så mange timers søvn er godt for dig

- Hvis man er blevet træt af skyr, så kan avocadoen noget af det samme - hvis man supplerer en halv avocado med æg og ristet rugbrød, så er det en super sund og nærende start på dagen.

En halv avocado om dagen er altså sundt for de fleste?

- Ja, så er man rigtig godt kørende. Hvis man er meget fysisk aktiv eller ikke har problemer med vægten, så kan man også sagtens spise en hel avocado om dagen.

Hvis man vil spise en halv avocado om dagen, hvordan gemmer man den så. En halv avocado bliver jo temmelig trist efter kort tid?

- Lad stenen sidde i og giv den noget noget citronsaft, så bliver den ikke brun og slap i smagen. pak den ind i noget film og stil den i et mørkt og køligt skab. Avocadoen har ikke så godt af at komme i køleskabet, fortæller Christian Bitz, der har udviklet denne lækre opskrift på avocado-nutella:

Chokolade-spread

1 moden avokado, befri for skind og sten

2 spsk. mandler

80 g mørk chokolade, revet

2 spsk. akaciehonning

½ lime, saft

Blend alle ingredienser, og smag til. Opbevar på køl

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet