Sundhed

Skønhedsbehandling gik galt: Her er det ekstremt klamme resultat

Vævsfylder mod rynker gav et meget uønsket resultat - se det her

Se behandlingen her. Advarsel: Billederne kan forekomme ubehagelige.
1/2
Næste »

At der er en pris at betale for skønhed, ved thailandske Nong Guang alt om.

Den 41-årige kvinde fik for to år siden sprøjtet vævsfylder ind i panden for at fjerne rynker, men det skulle vise sig at have nogle uforudsete konsekvenser, skriver Daily Mail.

Kort tid efter behandlingen blev hendes pande nemlig blød og gummiagtig, men der gik alligevel næsten to år, før Nong Guang opsøgte en læge.

- Jeg fik vævsfylder for to år siden, men i løbet af de sidste tre-fire dage var det begyndt at gøre meget ondt, så jeg opsøgte en læge, fortæller Nong Guang.

- Det gjorde ondt, og jeg kunne bevæge det rundt under huden.

På Teeraporn Clinic i Bangkok kunne lægerne konstatere, at Nong Guangs pande var smækhamrende fyldt med infektion.

Se også: Falsk transvestit-læge forstørrede numser med cement

Ifølge en talsmand for klinikken blev den oprindelige behandling ikke foretaget hos dem, men de var heldigvis i stand til at udbedre skaden.

Det skete ved at lave et snit øverst i den inficerede pande, hvorigennem al betændelsen kunne presses ud. Det tog omkring ti minutter, hvorefter Nong Guang var klar til at forlade klinikken igen.

- Patienten opsøgte os efter at have fået vævsfylder sprøjtet ind i sin pande. Det var blevet inficeret, hendes pande var meget blød, og det efterlod mærker, når man rørte ved den. Vi fjernede infektionen og fik hendes pande til at se smuk ud igen, oplyser talsmanden for Teeraporn Clinic.


Amerikanske Courtney Barnes har også prøvet, at indsprøjtningerne gik galt. Det var dog i den modsatte ende end ansigtet, og resultatet sikrede hende en stor indtjening.

Fakta: Vævsfyldere

Hvad er vævsfyldere?

Vævsfyldere, som ofte også kaldes for 'fillers', er en gel, som indsprøjtes i små mængder i vævet for at skabe fylde. Man kan udjævne rynker og furer med fillers, og en let forøgelse af fylden i anisgtet, får ofte et ansigtet til at se lidt blidere og mildere ud. Fillers kan give en midlertidig, længerevarende eller permanent fylde afhængigt af, hvilket produkt der bliver anvendt.

Hvad bruger man vævsfyldere til?

Med alderen mister man fylde i ansigtet på grund af knogletab og fedttab . Det kan erstattes af vævsfyldere, som giver volumen.

Rynkerne og furer kan generelt udjævnes med vævsfyldere. Efter man har fået behandling med vævsfyldere, får man ofte et lidt rundere, blidere og mildere udtryk i ansigtet. Det er en kunstart at indsprøjte vævsfyldere, så det ser flot og naturligt ud. Det kræver grundig viden om ansigtets opbygning og funktionelle anatomi. Behandleren skal kunne se tredimensionelt og have grundig viden om de forskellige indsprøjtningsteknikker samt være rutineret i at foretage behandlingen.

Hvilke typer vævsfyldere findes der?

Vævsfyldere inddeles i tre grupper:

  • De nedbrydelige (for eksempel Restylane, Emervel, Juvederm)
  • De halv-nedbrydelige (for eksempel Sculptra, Radiesse)
  • De ikke-nedbrydelige (for eksempel Aquamid, Dermalive)

Hvilke bivirkninger er der ved vævsfyldere?

Efter enhver indsprøjtning er der risiko for blå mærker. Der kan være let rødme samt ømhed i området i et par dage efter. Afhængig af indsprøjtningsteknikken, behandlerens erfaring og hudens opbyging kan der forekomme ujævnheder i anbringelsen af vævsfylderen. Dette svinder i takt med, at vævsfylderen optages i kroppen.

Forskellen mellem de nedbrydelige, de halv-nedbrydelige og de ikke-nedbrydelige vævsfyldere er indholdsstoffet, holdbarheden og risikoen for bivirkninger. Jo lettere nedbrydelige de er, jo mindre risiko er der for bivirkninger. Vævsfyldere med hyaluronsyre giver mindst risiko for vedvarende bivirkninger, de halv-nedbrydelige vævsfyldere har lidt større risiko for knudedannelse, og de ikke-nedbrydelige vævsfyldere har den største risiko for knudedannelse i det behandlede område.

Risikoen kendes ikke præcist, men den ligger formentlig på en ud af 500 for de ikke-nedbrydelige vævsfyldere, og er tæt ved 0 procent for de fuldt nedbrydelige vævsfyldere. Hvis man får indsprøjtet en type vævsfylder i et område, skal man helst holde sig til samme type vævsfylder ved gentagne behandlinger, da der er større risiko for bivirkninger, hvis man blander de forskellige typer af vævsfyldere i samme behandlingsområde.

Kilde: Sundhed.dk

 

Læs også

Mest læste i Forbrug
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Forbrug
Mest læste i Forbrug
EKSTRA forbrug