Sundhed

Sløje tal: Danske kvinder er tykke og dovne

Det står sløjt til, når man kigger på danske kvinders aktivitetsniveau, viser ny undersøgelse

  • Danske kvinder har svært ved at komme op af sofaen. (Foto: Colourbox)
Danske kvinder har svært ved at komme op af sofaen. (Foto: Colourbox)

Danske kvinder har svært ved at slæbe sig op fra sofaen og holde sig fysisk i gang, viser tal fra den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet fra DTU Fødevareinstituttet.

I gennemsnit tog kvinder i 2011-2012 1100 færre skridt per dag, end de gjorde i 2007-2008. Det anbefales, at man tager mindst 7500 skridt om dagen.

Det er særligt sofahyggen foran fjernsynet og en dejlig varm bil, der ser ud til at trække danskernes aktive livsstil ned.

- Noget af det, man kan forestille sig, spiller ind, er, at voksne danskere i højere grad vælger den passive transport frem for den aktive transport. Det vil sige, at de i højere grad tager bilen i stedet for cyklen, siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet.

Han tilføjer også, at tiden som danskerne bruger foran skærmen er øget i samme periode for undersøgelsen.

Kvindernes stadigt dårligere livsstil bliver også understøttet af en anden undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, der viser, at kvinder i gennemsnit har taget 1,4 kilo på fra 2005 til 2013.

Det betyder, at næsten halvdelen af danske kvinder er let til svært overvægtige, og dermed haler ind på mændene, hvor lidt mere end halvdelen er overvægtige.

Alt sammen dårlige vaner, der kan ende med at koste det gode helbred:

- Det er vigtigt at forebygge fysisk inaktivitet, fordi det er med til at forøge risikoen for en række sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes og visse kræftformer, siger Jeppe Matthiessen.

Ser man på den samlede statistik for alle danskernes aktivitetsniveau, så ender hver tredje dansker med betegnelsen fysisk inaktiv i 2011/12.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen