SMS Tip

Test: Her er den sejeste musikmobil

Der er andet i verden end iPhone - bare tjek ugens test af fem musikmobiler, der intet har med Apple at gøre

10:19 - 06. nov. 2009 | Steen Jørgensen

Nokia 5630 XpressMusic bygger videre på mega-successen Nokia 5310.

Det testede vi
Afspilleren og lyd
Musikafspilleren i de bedste musikmobiler har længe været mindste lige så flotte og brugervenlige som i en MP3-afspiller. Lyd og headset er naturligvis en afgørende faktor for en god musikmobil.

Hukommelse og filformat
Det betyder ikke længere så meget, hvor stor indbygget hukommelse mobilen har, for alle nyere telefoner kan klare hukommelseskort op til 32 GB, og kan musikmobilen klare MP3- Acc- og WMA-filer, er du godt dækket ind.

Design
Man skulle gerne kunne tage mobilen med i både toget og på løbeturen, derfor spiller format og design en vigtig rolle for den ultimative musikmobil.

Computeropkobling
Al den musik, du har liggende på computeren, skal over på mobilen, og det skal helst bare ske via den dejligt simple træk-og-slip-metode.

Øvrigt
Man kan sagtens forlange både kamera, video, web, praktiske redskaber og meget mere af en mobil, der er dedikeret til musik.

Det du skal vide om hukommelse og kort
- Loftet for hukommelseskort lige nu 16 GB, men 32 GB er på vej. Så det betyder faktisk ikke noget, hvor stor hukommelse, der er indbygget i telefonen.
- 16 GB giver plads til cirka 5000 sange af tre minutters længde, mens 32 GB giver plads til 10.000 sange.
- Man kan også få mindre kort på hhv. 8, 4, 2 og 1 GB.
- 8 GB kort koster cirka 300 kroner, mens 16 GB kort koster cirka 500 kroner.

Testen er lavet i samarbejde med mobil.nu.

Skal man tro medierne, så er der ikke ret meget andet i verden end Apple iPhone, når det kommer til musikmobiler. Apple har jo nærmest monopol med deres iTunes.

Men hvad nu, hvis du ikke er vild med iTunes? Hvad nu hvis du ikke vil bindes på hænder og fødder?

Så er der flere alternativer. I hvert fald mindst fem af slagsen.

Der er den funky Samsung Beat DJ, der endda har lyd fra selveste B&O. Og der er Sony Ericsson W508, LG Arena, Nokia 5630, der bygger videre på musiksucces’en 5310, og testens eneste tatoverede mobil HTC Tatoo.

Dem fem modeller byder på så forskellige styrestystemer som Nokias S60, Android, Samsungs eget, Sony Ericssons eget og endelig LG’s eget styresystem og dermed også forskellige måder at håndtere musikken på.

Alle priser i testen er uden abonnement eller anden binding. Klik på hver enkelt model for at læse mere.

Test: Her er den sejeste musikmobil

HTC Tattoo Nokia 5630 XpressMusic LG Arena Samsung Beat DJ Sony Ericsson W508

Annonce

Find alle kup!'s tests og artikler:

Annonce

Ingen artikler
Ingen artikler

Img