Forsiden lige nu: Far og fireårig søn ramt af vildfaren epileptiker
.tv lige nu: Varmen fortsætter - 27 grader i dag
Nam-nam: kup!s børnepanel har smagt sig frem til påskens allerbedste chokoladeæg - næsten uden chokolade
13:07 - 03. apr. 2009 | Gitte Hejberg

Opgaven med at teste de seks påskeæg blev samvittighedsfuldt varetaget af Ekstra Bladets børnepanel, bestående af (fra venstre): Marcus, August, Selma, Cecilie, Naja og Freya.(Foto: Jan Unger)
Sådan gjorde vi
Ekstra Bladet har købt seks forskellige påskeæg – alle med lys chokolade, som de fleste børn foretrækker.
To af æggene er købt i Føtex (Kinder Maxi Surprise og Flammeæg Elegant sølv), mens tre er købt i SuperBest (Bonbon Klassisk påskeæg, Luksus Flammeæg blå og Kæmpe chokoladeharer). Ét af æggene (Peter Beier Børneæg) er købt i Peter Beier Chokolade, der har 11 butikker.
Seks børn (Naja, Freya, Selma, Cecilie, Marcus og August) i alderen seks til 12 år var smagsdommere.
Testen foregik som en blindsmagning, hvor børnene skulle give stjerner fra ét til seks, hvor seks er den bedste karakter.
Peter Beiers æg fik to stjerner for skallen og fire for indholdet, hvilket samlet udløser tre stjerner.
Æggene har ikke fået stjerner for udseendet. Men her kunne børnene kunne bedst lide Kinders, Peter Beiers og Bonbons påskeæg.
Testvinder med muselort
Har du allerede shoppet påskeæg og har testvinderen Kinder Maxi Surprise liggende klar til foræring, bør du lige tjekke datoen på bonen en ekstra gang. Fødevarestyrelsen pålagde den 19. marts grossiten SuperGros at tilbage samtlige æg af denne type fra bl.a. SuperBest, Spar og flere benzinstationer vest for Storebælt.
Årsagen var, at der var mus – og dermed smitterisiko – på lageret i Vejle. Styrelsen råder forbrugerne til at returnere eller kassere æg købt før 19. marts.

Skallen på Peter Beier-ægget faldt ikke i god jord hos børnepanelet, som dog godt kunne lide fyldet. (Foto: Jan Unger)
Ingen påske uden en omgang mavepine forårsaget af overspisning af chokolade-æggeskaller. I hvert fald ikke hvis man er skolebarn med hang til søde sager i cellofan.
Ekstra Bladet har hyret seks børn til at prøvesmage årets påskeæg af lys chokolade. Det er jo alligevel dem – og ikke de kendte dessertkokke – der skal spise dem.
Og lad det være sagt med det samme. Du vækker næppe lykke i børneflokken med et dyre luksusmærker som Valhrona, Grand Cru eller Michel Cluizel. Og de vil med sikkerhed ikke lade sig imponere af et kakao-indhold på 80 eller 90 procent.
Børnepanelet var over en bred kam til chokolade, som bedst kan betegnes som ’fedtelade’. Altså meget sukker, meget fedt og mindst muligt kakao.
Cremet vinder
Vinderen af blindtesten blev Kinder Maxi Surprise med sølle 14,5 procent
kakaotørstof.
– Indersiden af skallen smager godt og cremet, mener en af børnene.
– Smagen er dejlig mild, siger en anden.
Nummer to blev Luksus Flammeæg Blå med det næstmindste kakaoindhold på 30,5 procent.
Formand for Chokoladeselskabet Tom Hansen er ikke specielt bestyrtet over resultatet.
– Børn vil typisk vælge den smag, som de er vant til. Hvis de forbinder chokolade med en sød og slikagtig smag, så er det den, de stemmer på i en test.
Slik eller chokolade
Tom Hansen skelner mellem slik som Kinder-æg og ægte chokolade med et højere
kakaoindhold.
– I stedet for altid at give børnene den dårligste chokolade, vil forældre gøre deres børn en tjeneste ved at lade dem smage rigtig chokolade. Det kan godt være, at børnene er skeptiske i staten, men skærper deres smags- og kvalitetssans, siger han.
Testens dyreste æg Peter Beier Børneæg til 69 kroner pr. 100 gram redder sig gennem testen med et populært indhold af fyldte chokolader og chokoladefigurer.
’Dårlig eftersmag’ og ’kedelig’, lyder dommen over skallen, mens fyldet indeni blandt andet får prædikatet ’nam-nam’
Her er de bedste chokoæg til børn
|
|
|
|
|
| Kinder Maxi Surprise Vægt 150 g med legetøj | Luksus Flammeæg blå Vægt 100 g | Bonbon klassisk påskeæg Vægt 90 g | Peter Beier Børneæg Vægt 200 g med figur | Flammeæg Elegant sølv Vægt 200 g |
| 69,95 kr. / pris pr. 100 g: 47 kr. | 31,95 kr. / pris pr. 100 g: 32 kr. | 24,95 kr. / pris pr. 100 g: 28 kr. | 138 kr. / pris pr. 100 g: 69 kr. | 29,95 kr. / pris pr. 100 g: 15 kr. |
|
|
|
|
|
|
Kakaoindhold 14,5 pct. |
Kakaoindhold 30,5 pct. |
Kakaoindhold 33 pct. |
Kakaoindhold ikke oplyst |
Kakaoindhold 30,5 pct. |
|
||||
| Kæmpe chokoladeharer Vægt 125 g | ||||
| 32,95 kr. for to / pris pr. 100 g: 13 kr. | ||||
|
|
|
|||
Kakaoindhold 31 pct. |
![]()