SMS Tip

Øltips: Engelske gentlemen

kup!s ølanmelder Ole Madsen har i denne uge smagt på briternes bud på ale, porter og bitter

15:51 - 28. maj. 2009 | Ole Madsen

Old Tom Chocolate Ale er en alternativ øloplevelse med masser af aromatiske noter af mælkechokolade, nougat og vanilje.

De er skøre, de briter, konstaterer Obelix i 'Asterix og briterne'. Og man kan være tilbøjelig til at give den gæve galler ret.

Briternes nationaløl er real ale, som er alkoholsvagt, dovent og traditionelt serveres lunkent. Men det smager ofte mere end fremragende. Her er en række fornemme eksempler på britisk brygkunst.

Øltips: Engelske gentlemen

OLD TOM CHOCOLATE ALE Robinsons MANCHESTER STAR J.W. Lees FURSTY FERRET Badger (Hall & Woodhouse) ST. AUSTELL TRIBUTE St Austell
Old Ale - 6,0 procent Porter - 7,3 procent Bitter - 4,4 procent Bitter - 4,2 procent
27,50 kroner for 33 cl 42 kroner for 50 cl 24,95 kroner for 50 cl 29,95 kroner for 50 cl
 
 
 
 

Halløjsa for en spøjs øl. Det er ikke en dessert-øl, det er desserten. En alternativ øl-oplevelse med masser af aromatiske noter af mælkechokolade, nougat og vanilje. Fin som afslutning på et måltid eller måske som mellemret før en god dessert

Funklende sort stjerne fra Manchester. Intens aromatisk og olieret hengivenhed. Frodig og sødladen med toner af ristet malt, lakrids, chokolade, svesker, rosiner, sirup og sød tobak. Der er dømt hjemlig hygge og afslappet velvære

Engelsk højsommeridyl på flaske. Sødligt antrit med en tør, humlet eftersmag. Indbydende maltkrop med noter af karamel, mandler, friskbagt flute og rapshonning. I aromaen anes der citrus og frisk hø. Utrolig forfriskende og sprød ale, et hit til nye grøntsager og fisk

Lækker solskins-ale fra Cornwall. Fræk, forførende bitterhed elegant afbalanceret med en besnærende maltfylde. I smag og aroma er der distinkte noter af blomster, lyng, æbler, citrus, friske hasselnødder og karamel. Fungerer fint til en gang let grillmad

Annonce

Find alle kup!'s tests og artikler:

Annonce

Ingen artikler
Ingen artikler

Img