Forsiden lige nu: 11-årig pige i respirator efter trafikulykke
.tv lige nu: Vildt: Laver musik af Jeep
kup!s ølanmelder Ole Madsen kaster sig i denne uge over en klassisk øltype fra Irland
17:18 - 13. aug. 2009 | Ole Madsen

De røde ales er en klassisk øltype fra Irland, hvor livgivende regn, kølige briser og frugtbar jord giver maltbyg gode vækstbetingelser.
Den behagelige og cremede ale får sin rødlige farve fra små mængder af ristet byg. Adskillige danske mikrobryggerier har taget øltypen til sig, men lever de danske efterligninger op til de irske forbilleder?
Øltips: Røde ales
|
|
|
|
| TANGE SØ BRYG IRISH ALE Ans Bryghus/Grauballe Bryghus | BRYGHUS HORSENS RED ALE Bryghus Horsens | ØRBÆK RED ALE Ørbæk Bryggeri | O'HARA'S IRISH RED Carlow Brewing Company, Irland |
| Irish ale – 5,7 procent | Irish Ale – 4,6 procent | Irish ale – 5 procent | Irish Ale – 4,3 procent |
| 37,50 kroner for 50 cl i specialforretninger | 37,95 kroner for 50 cl i specialforretninger | 19,95 kroner for 50 cl i Coops forretninger | 24,95 kroner for 50 cl flere steder |
|
|
|
|
|
Ans Bryghus i Midtjylland har sammen med Grauballe Bryghus brygget en øl til
Tange Sø Folk Festival 15. august, men et parti kom i almindelig handel,
bl.a. for at markedsføre folkemusikfestivalen. Spændende kastanjerød irsk
ale med et amerikansk twist, som betyder at både malt og humle er mere
fremtrædende, og at der er masser af frugt-, karamel- og citrusnoter. |
Brygget i Østjylland, inspireret af både skotske og irske traditioner. Rødgylden øl beriget med britiske humler, nøgleord er aromatiske noter af karamel, frugt, blomst og en snert røg. I smagen fornemmes friske nødder, maltbolsjer og smør. Let sødmefuld, rund og velafbalanceret med en tør frisk afslutning. En ukompliceret grilløl til både hverdag og fest. |
Naturligvis har Ørbæks irske brygmester Matthew Callahan kreeret en irish red ale, som til fulde lever op til forbillederne fra den grønne ø. Klassisk kobberrød med toner af malt, halm, brød og karamel, akkompagneret af sarte, friske grapenoter fra humlen. Middelfyldig øl med en tør og let bitter afslutning, som spiller fint sammen med marsk-lam og nye, grove grøntsager. |
Den ægte vare. En værdig repræsentant for irsk øltradition, som er meget mere
end Guinness. |
![]()