SMS Tip

Vejret i dag:
-6°

Øltips: Respekt og prost

Glem alt om tyske oktoberfester. Tysk øl er meget mere end det. Det er uomtvisteligt, at Tyskland er et af de helt store øllande

09:50 - 12. okt. 2009 | Ole Madsen

Andechser Doppelbock Dunkel har fået topkarakter og er en fin forkælelse efter en travetur.

Det er uomtvisteligt, at Tyskland er et af de helt store øllande, om end de tyske bryggere er konservative og generelt efterlever Reinheitsgebot, loven fra 1516 som foreskriver, at øl kun må brygges på vand, malt, humle og gær. Det giver naturligvis nogle begrænsninger, men tysk øl har et ufatteligt højt bundniveau, der aftvinger næsegrus respekt.

Øltips: Respekt og prost

ANDECHSER DOPPELBOCK DUNKEL Klosterbrauerei Andechs AKTIEN ZWICK'L KELLERBIER Bayreuther Bierbrauerei AG KÖNIG PILSENER König-Brauerei GmbH WEIHENSTEPHANER PILSNER Bayerische Staatsbrauerei Weihenstephan
Doppelbock - 7,0 procent Kellerbier - 5,3 procent Pilsner - 4,9 procent Pilsner - 5,1 procent
22 kroner for 50 cl 21,50 kroner for 50 cl 12,95 kroner for 50 cl 18,95 kroner for
 
 
 
 

Charmerende tysk kraftkarl med masser af feminin appeal fra klosteret Andechs sydøst for München. Intens duft og smag af mørke malte og karamel med toner af rosiner, nødder og lakrids. Den kastanjebrune øl er rund, fyldig og sødmefuld og får et harmonisk modspil af en varmende alkohol og humlebitterhed i eftersmagen. Fin som forkælelse efter en travetur, eminent til gammeldags oksesteg med bagte rodfrugter

Tysk ølkultur fra Bayreuth, der også er kendt for mange uforglemmelige operaoplevelser. Klassisk kellerbier, hvor den pilsnerlignende øl er ufiltreret. Lækker tilpas maltsødme med indbydende noter af karamel og citrus. Harmonisk frodig smag. En øloplevelse, der er værd at skrive hjem om. Rustik øl, der naturligvis spiller eminent sammen med Eisbein mit sauerkraut

Fantastisk kongeøl fra Duisburg der ligger i Ruhr-distriktet. Ren og klar i sit udtryk. Spinkle maltnoter og sart blomsteraroma. Sprød, tør, let, pikant og forfriskende med pirrende bitterhed i både attitude og finale. Man kan næsten ikke forlange mere, den har alt hvad et ægte pilsnerhjerte begærer. Bedre tørstslukker fås stort set ikke

Weihenstephaner i Bayern er med rette berømt for deres hvedeøl, men deres pilsner holder niveau. Traditionel, sydtysk pilsner uden de helt store armbevægelser. Let krydret, floral humlearoma. Efterlader en let prikkende fornemmelse på tungen. Superb øl til det korpulente bayerske køkken. Renser ganen efter hver slurk. En øl man altid kan drikke en ekstra af

Annonce

Find alle kup!'s tests og artikler:

Annonce

Ingen artikler

Img