Forsiden lige nu: Far og fireårig søn ramt af vildfaren epileptiker
.tv lige nu: Varmen fortsætter - 27 grader i dag
Sol og sommer længes man vel altid efter, og her i den mørke tid er det pudsigt nok altid muligt at finde eksotiske øl på ølhylderne
08:13 - 30. okt. 2009 | Ole Madsen

Carib Lager er en lysgylden og spinkel øl.
Eksotiske øl lugter lidt af sol, sand, og strand. Men er det kun en flyvsk
illusion, eller er de oversøiske øl flydende lykkepiller, som virkelig kan
stimulere drømmene og bibringe lidt varm glæde i en kold tid?
Øltips: Eksotiske drømme
|
|
|
|
| RED STRIPE Desnoes & Geddes Ltd., Jamaica | ALHAMBRA RESERVA 1925 Grupo Cerveza Alhambra S.L., Spanien | RED PIG MEXICAN ALE Cervecería Mexicana, Mexico | CARIB LAGER Carib Brewery, Trinidad |
| International lager - 4,7 pct. | Stærk europæisk lager - 6,4 pct. | Amber Ale - 5,4 pct. | International lager - 5,2 pct. |
| 13,95 kroner for 33 cl | 21,95 kroner for 33 cl | 19,75 kroner for 33 cl | 15,95 kroner for 33 cl |
|
|
|
|
|
Jamaicas nationaløl og letløbende tropisk tørstslukker. Sødlig, cerealier-agtig smag og en sart aroma med spor af humle og frugt. Finalen er kort, og der er ingen eftersmag. Så selvom du læner dig tilbage, lukker øjnene og lytter til æggende reggae, så der er ikke meget vibrerende rastafari-stemning over denne øl. En ordinær dansk øl er ligeså så slap og sexet - og betydelig billigere |
Attituden er eksklusiv, flasken har ingen etiket, men er til gengæld er formfuldendt præget. Men øllet lever ikke op til indpakningen. Nok er Alhambra en hæderlig øl, men der er ikke meget reserva over den. Den middelfyldige øl domineres af brødagtigte toner og en snert frugt. Den spanske oplevelse afrundes af en let krydret karamelagtig, sødlig eftersmag |
Mexicansk øl er heldigvis meget mere end Corona og SOL, som i bund og grund er overflødige på det danske marked. ’Det røde svin’ er fuldt på højde med europæiske standard-ales. Dejlig rund og velafbalanceret med klassiske noter af ristet brød, karamel og nødder samt en distinkt bitterhed. En helt igennem autentisk fornemmelse og fremragende til mexicansk mad |
Lysgylden og spinkel øl. Let parfumeret humlearoma, men fraværende bitterhed. I smagen kan der fornemmes svage noter af korn, majs og snert malt. Absolut uundværlig i et varmt og fugtigt klima, men der er ikke meget limbo eller salsa over Carib Lager i Danmark, hvor der er mere solskin over et jysk steelband, end denne sjaskede og i Danmark ligegyldige øl |
![]()