Forsiden lige nu: Politiet: Arbejdsmand millionær på kokain
.tv lige nu: Vildt: Laver musik af Jeep
Øls maltsødme kombineret med brugen af bær og urter er en glimrende måde at konservere den danske sommer på
15:36 - 30. okt. 2009 | Ole Madsen
Heldigvis er flere danske mikrobryggerier begyndt at bruge den lokale natur i en række spændende øl, som dermed opnår en unik nordisk smag. Samtidig er det også øltyper, der ofte har en vis appeal til Y-kromosomet.
Øltips: Sommer på flaske
|
|
|
|
| ÅRSØL Klosterbryggeriet | BLUEBERRY HILL ALE Ørbæk Bryggeri | BIÈRE ROUGE Bryggeri Skovlyst | HELENE HEATHER Nørrebro Bryghus |
| Mørk frugtbock - 6,5 pct. | Frugtale - 6 pct. | Barley wine - 12,0 pct. | Krydret lyngale - 5,5 pct. |
| 36,50 kroner for 50 cl | 22,95 kroner for 50 cl | 32,95 kroner for 50 cl | 46 kroner for 60 cl |
|
|
|
|
|
Klosterbryggeriet, som bl.a. får brygget sit øl hos Indslev Bryggeri, læner sig op af historien omkring Øm Kloster ved Ry. Gamle skrifter fortæller, at der var øl i store mængder i klosterkælderen, bl.a. Årsøl som blev nydt ved festlige lejligheder. Den moderne version har en harmonisk mørk maltet og sødmefuld krop med pikante noter af tørret frugt og et touch af blåbær. Glimrende til mere rustikke efterårsretter |
'I found my thrill, on Blueberry Hill' - Tonen slås allerede an i navnet på denne fascinerende blåbærøl. Sommerfrisk bouquet og frugtrige noter som naturligvis domineres distinkt af blåbær. I den velgørende sursøde smag går de smagfulde bær igen, sekunderet med indslag af æbler. Romantisk evergreen fra det fynske succesbryggeri. Kan absolut nydes mens 'the moon stands still on Blue Berry Hill |
Bière Rouge på lune 12 pct., stammer fra Bryggeri Skovlysts 'Limited edition'-serie. Det er på en gang en utrolig let tilgængelig og lumsk barley wine fra bryggeriet i Hareskoven ved Værløse. Let, frisk, sød, fyldig, vinøs og varmende på samme tid. Den indsmigrende og feminine øl, som er krydret med skovbær, er som skabt til en hyggeaften for to |
Inspireret af en urgammel skotsk øltype fra før humlens indførsel, krydret og smagsat med håndplukket lyng fra Fanø, lavendel og røllike. Resultatet er en enestående, ekstrem parfumeret aroma samt en forførende og lækker smag, der leder tankerne i utallige retninger. Sammenhængen med at Nørrebro Bryghus netop har overtaget driften af det konkursramte Fanø Bryghus er åbenlys |
![]()