Forsiden lige nu: Eksplosion lægger hotel i ruiner
.tv lige nu: TV: Splitternøgen Clifford skrubber six-packen
Briter og amerikanere kalder af og til deres julebryg for holiday ale, og samtidigt er de ofte yderst alternative i deres fortolkninger
12:24 - 22. dec. 2009 | Ole Madsen

Sødmefuld og portvinsagtig attitude er denne Titanic Christmas Ale.
Her er fire fremragende øl, to britiske, en amerikansk og en dansk, som er helt anderledes og alternative julebryg end vi er vant til her hjemme.
Øltips: Alternativ jul
|
|
|
|
| HJUL OG STEJLE Bryggeriet Djævlebryg | YULESMITH HOLIDAY ALE AleSmith Brewing Co. | TITANIC CHRISTMAS ALE Titanic Brewery | LUMP OF COAL DARK HOLIDAY STOUT Ridgeway (Hepworth) |
| Specialøl – 5,0% | Imperial Red Ale - 8,5% | English Strong Ale - 7,6% | Stout - 8,0% |
| 47,50 kroner for 50 cl | 89 kroner for 66 cl | 36 kroner for 50 cl | 34 kroner for 50 cl |
|
|
|
|
|
Troen på Jesus og julemanden burde høre fortiden til, mener Djævlebryg, som hidtil ikke har lavet en julebryg. Men efter forbrugerpres afliver de nu symbolsk julemanden med ’Hjul & Stejle’. En krydret, sprød, tør og harmonisk rugøl med rustikke noter af stald, ristet rugbrød, frugt og citrus, der ender ud i en forfriskende bitter finale. Et djævelsk godt og nytænkende bidrag til julefrokosten |
Voluminøs øl med masser af potens i form af humle og malt. Lækker blød og fedladen karamelsmag sekunderet af generøse mængder humle, der bidrager med noter af gran, harpiks, tropiske frugter og citrus. Kan på ingen måde integreres i en traditionel dansk jul, men pyt med det. Til gengæld er det en effektiv og velgørende ganerenser efter julemaden. En vaskeægte ’winterwarmer’ som kun amerikanerne kan brygge dem |
Sødmefuld og portvinsagtig attitude som ender i en krydret, tør, humlet og bitter afslutning med spændende noter af valnødder. Undervejs fornemmes der abrikoser, rosiner, appelsiner, sirup og kanel. Put den storladne film med samme navn som bryggeriet i dvd’en og nyd den brillante øl til. De to komponenter vil mødes i en stjernestund |
En yderst velsmagende klump kul med vinøs aroma med indslag af mørk chokolade, lakrids, ristet malt, karamel, brombær og nødder. Smækker feminin og veldrejet let maltkrop og silkeblød og olieret mundfornemmelse, der pakker de otte procent alkohol elegant ind. En rigtig kulsort julegodte, der er perfekt til en afslutning på en hyggelig helligdag i familiens skød |
![]()