Kup

Totalkredit anmeldt til Forbruger-ombudsmanden

Flere har anmeldt Totalkredit til Forbrugerombudsmanden for fup

  • Tidligere 3F formand Poul Erik Skov Christensen var tidligere i dag ude at revse stigningerne i bidragssatserne. Han er ikke alene og nu er Totalkredit meldt til Forbrugerombudsmanden (Foto: Mik Eskestad)
Tidligere 3F formand Poul Erik Skov Christensen var tidligere i dag ude at revse stigningerne i bidragssatserne. Han er ikke alene og nu er Totalkredit meldt til Forbrugerombudsmanden (Foto: Mik Eskestad)
1/2
Næste »

Danske husejere raser over Totalkredits voldsomme bidragssats-forhøjelser, men ikke alle nøjes med at skælde ud og tilslutte sig protestforeninger.

Flere har anmeldt realkreditinstituttet til Forbrugerombudsmanden for vildledning.

Her kan du klage til Forbrugerombudsmanden.

Konkret klager folk over, at det er fup, når Totalkredit påstår, at myndighederne skulle have tvunget Totalkredit til at polstre sig med milliarder. Milliarder, som opkræves hos hr. og fru Danmark.

Se også: Tidligere 3F formand støtter shit-storm mod Totalkredit

– De påstår, at der findes myndighedskrav som tvinger dem til at gøre, som de gør. Men Totalkredit kan ikke dokumentere sin påstand, for Totalkredit har stukket folk en løgn. Derfor har jeg bedt Forbrugerombudsmanden gå ind i sagen og trække dokumentationen ud af Totalkredit for at se, hvad det fører med sig, siger Jens Vesterbæk, totalkredit-kunde og formand for protestforeningen Consum.

Se også: Jyske Bank kan spinde guld på Totalkredits prisstigninger

Souschef hos Forbrugerombudsmanden, Katrine de Neergaard siger, at hun på få dage har modtaget fire klager.

– Vi ser på dem og overvejer at tage dem op til behandling, siger hun.

Hun forklarer, at når Forbrugerombudsmanden overvejer, om en sag skal behandles, så afhænger det blandt andet af, hvor mange forbrugere, der kan være blevet snydt og af, hvor stort et beløb, det vedrører.

Totalkredits direktør Michael Rasmussen skriver til Ekstra Bladet, at han byder Forbrugerombudsmanden velkommen.

– Vi har fuld forståelse for, at det skaber frustration hos vores kunder, når priserne forhøjes. Derfor gør vi også vores bedste for at forklare, hvorfor det er nødvendigt. Det vil vi naturligvis også meget gerne forklare til Forbrugerombudsmanden.

Her kan du klage til Forbrugerombudsmanden.

Se også: Der røg den ferie: Realkreditkunder tuder over prisstigning

Får stigningen i bidragssatsen dig til at overveje at skifte fra Totalkredit/Nykredit?

Se resultat

Får stigningen i bidragssatsen dig til at overveje at skifte fra Totalkredit/Nykredit?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Emil Ingvorsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen