Forsiden lige nu: Bendtner jagter luksuslejlighed
.tv lige nu: X Factor: Se vores bedste James Bond!
Vagthundene: Tonni Nilausen sagde ja til at reklamere for Natur-energi og endte som deres kunde mod sin vilje
09:02 - 21. jul. 2009 | Vagthundene

Et gavekort på 200 kroner betød, at Tonni Nilausens el-leverandør pludselig hed Natur-Energi - uden han nogensinde havde bekræftet skiftet. (Foto: Mads Winther)
Gode råd
- Læs altid aftaler grundigt igennem, før du siger ja tak til et tilbud. Det
gælder også tilbud om gratis gaver, konkurrencer, lodtrækninger og lignende,
da tilbuddet kan vise sig alligevel at have en pris, hvis du læser aftalen
grundigt.
- Forlang at sælger dokumenterer jeres aftale, hvis du får regninger for noget, du ikke har bestilt.
- Klag skriftligt, så du senere kan bevise, hvad I har sagt og aftalt.
Kære vagthundene
Vi tilmeldte os i marts en kampagne, hvor man kunne få et gavekort til
Natur-Energi på 200 kroner via www.sponsorcar.dk. Vi ville gerne støtte ren
energi, men havde ingen planer om at skifte el-leverandør, da vi var godt
tilfredse med DONG.
Vi fik en streamer til vores bil og et velkomstbrev til Natur-Energi. Vi fik
også en mail, hvor der stod, at vi skulle gå ind på www.naturenergi.dk og
bekræfte, at vi ville skifte leverandør. Det gjorde vi ikke. Tværtimod skrev
vi til Natur-Energi, at vi ikke umiddelbart havde planer om at flytte
elselskab, men blot ville reklamere med et streamer for deres firma og
modtage gavekortet, hvis vi senere ønskede at skifte.
Efterfølgende skete der intet. Pludselig blev vi ringet op af en konsulent,
som spurgte, hvorfor vi ikke havde bekræftet skiftet, og om vi havde
overvejet at gøre det. Jeg sagde, at vi ikke havde kigget på tilbuddet, men
at han var velkommen til at ringe 14 dage efter.
Det gjorde han, og her sagde vi, at vi IKKE var interesserede i at blive kunde
hos Natur-Energi, hvilket han sagde var ok. Efterfølgende fik vi pludselig
et brev fra DONG, som skrev, at vi var blevet overflyttet til Natur-Energi.
Vi kontaktede DONG, som sagde, at de intet kunne gøre, da Natur-Energi havde
bedt om at få flyttet os som kunde.
Vi klagede efterfølgende mundtligt og skriftligt til Natur-Energi, som
påstår, at vi har bekræftet flytningen på deres hjemmeside. Men de vil ikke
fremvise denne bekræftelse. Resultatet er, at vi fik en slutopkrævning fra
DONG.
Efter flere mundtlige og skriftlige klager til Natur-Energi fik jeg endelig
en mail om, at vi er slettet som kunde.
Derfor ringede jeg til DONG, men de kunne stadig ikke gøre noget, da
Natur-Energi ikke havde givet dem besked om flytningen.
Medarbejderen hos DONG lovede herefter at undersøge sagen, og hun ringede
tilbage og fortalte, at vi først ville blive flyttet tilbage som kunde per
1. juli 2009.
Risikerer regning
Resultatet er, at vi - uden selv at have valgt det - har været kunde hos
Natur-Energi fra 1. maj-1. juli.
Vi kan ikke forstå, hvordan Naturenergi kan ophæve vores kundeforhold til
DONG, uden at vi har bedt om det.
Vi har aldrig bekræftet, at vi ønsker at være kunde hos Natur-Energi, men nu
risikerer vi en regning på forbrug hos dem i to måneder.
Hvad skal vi gøre?
Med venlig hilsen
Tonni Nilausen
Natur-Energi bærer bevisbyrden
Kære Tonni Nilausen
Du har gjort det rigtige ved at fastholde overfor Natur-Energi, at du ikke
ønskede at være kunde hos dem.
Det er Natur-Energi, der skal bevise, at du har indgået en aftale med dem om
levering af el. Du bør derfor kontakte Natur-Energi og bede dem dokumentere,
at de har fået din accept til at flytte dig. Dokumentationen kan være i form
af en underskrift fra dig eller optagelser fra telefonsamtaler, hvor du
accepterer flytningen. Jeg vil ikke mene, at de kan flytte dig alene på
baggrund af, at du har reklameret for deres virksomhed - specielt ikke, når
du aktivt skulle bekræfte leverandør skiftet på deres hjemmeside.
Hvis I modtager en regning fra Natur-Energi, vil I formentlig skulle betale
for forbruget, da I har haft brug for el i perioden uanset leverandøren.
Hvis der er en prisforskel mellem det beløb, som I eventuelt bliver opkrævet fra Natur-Energi, og det beløb, som I ellers skulle have betalt til DONG, kan I muligvis søge differencen erstattet hos Natur-Energi, da Natur-Energi har flyttet jer uden jeres accept.
Med venlig hilsen
Martine Kiding
Natur-Energi: Aftalen er gældende
Tonni Nilausen skal ikke gøre sig håb om at få dækket sine udgifter, hvis det
viser sig, at Natur-Energi er dyrere end DONG.
Natur-Energi anser nemlig deres aftale med Tonni Nilausen for gældende.
Selskabet henviser til deres hjemmeside, hvor det fremgår, at en kunde
skifter el-selskab, når man tilmelder sig kampagnen sponsor-car - og at man
har 14 dages returret, som Tonni Nilausen ikke har gjort brug af.
- Derfor mener vi ikke, at vi hæfter for en eventuel merudgift, som jeg i øvrigt ikke forventer, at han får, skriver Mikkel Brandrup, som er kommunikations- og presseansvarlig, i en mail til Ekstra Bladet.
- Nye kunder, der tilmelder sig via Sponsorcar, bliver gjort opmærksom på, at de skifter elselskab til klimavenlig strøm fra Natur-Energi. De bliver efterfølgende kontaktet per mail, hvoraf det fremgår, at de har 14 dages returret. Hvis kunden ikke melder tilbage inden fristen, går vi ud fra, at vi har en aftale. Det er fast procedure og en fair fremgangsmåde, som giver mulighed for at overveje skiftet flere gange, skriver Mikkel Brandrup.
Har du en sag, som vagthundene skal se på, så skriv til vagthund@eb.dk
Nyt Formel 1-løb på kalenderen 18:49, 11. mar
Sådan skal du opbevare din vin 18:37, 11. mar
LIVE: Thomas Kahlenberg bænket 18:20, 11. mar
Chiles præsident: Hold jer væk fra kysten 18:18, 11. mar
Kai Vittrup forlader toppost i Kabul 18:10, 11. mar
Boonen ramte plet 18:03, 11. mar
Fabregas stadig ude 18:00, 11. mar
Bendtner jagter luksuslejlighed 16:46, 11. mar
Topløs model: Ronaldo vil møde mig 13:00, 11. mar
Ferraris klage afvist 15:55, 11. mar
Soulshock genforenet med familien 16:12, 11. mar
Verdens 20 hotteste pokeransigter 15:57, 11. mar
Genvejen til frække forspil 17:23, 11. mar
Mistanke: samme røvere bag tre juvél-kup 16:54, 11. mar
![]()
![]()
![]()