SMS Tip

Vejret i dag:
-11°

Vi vil af med B&O-anlæg

Vagthundene: Jørgen Nielsen vil gerne have ophævet købet af et B&O anlæg, da der er en fejl på harddisken, men må han det?

07:09 - 20. okt. 2009 | Vagthundene

null

Det er dyrt, til gengæld er det i stykker - Jørgen Nielsens B&O-anlæg har været behæftet med fejl siden anskaffelsen, og nu vil Jørgen have handelen hævet. (Foto: Linda Johansen)

Gode råd
- Sørg for at få dokumentation fra sælgeren, når du har fået repareret eller ombyttet en defekt vare.
- Det er vigtigt, at du reklamerer til sælgeren straks, når du opdager en fejl.
- Hvis du køber større produkter, er det en god ide at afprøve varen i butikken, før du køber den - og spørg sælgeren, hvis du er i tvivl om noget.

Kilde: Forbrugerstyrelsen

Skriv til Vagthundene:

kup! og juristerne Christian Schreitmüller og Martine Kiding fra Forbrugerstyrelsen hjælper hver uge læsere der er kommet i klemme. Mailadressen er: vagthund@eb.dk

Det kan du klage over

- Du kan gå til Vagthundene med klager over fejl, mangler og problemer med en konkret vare. Du kan også henvende dig med dårlige ydelser såsom abonnementer, rådgivning og behandling.

- Det er vigtigt, at du har købt eller bestilt varen eller ydelsen som privatperson og ikke på vegne af en virksomhed.

- Beløbet, du har købt for, skal være over 500 kroner.

- Du skal - hvis vi beder dig om det - være i stand til at kunne dokumentere dine synspunkter skriftligt (eksempelvis med faktura eller bon).

- Du kan som udgangspunkt ikke gå til Vagthundene med klager over handel med fast ejendom og tjenesteydelser ved fast ejendom. Det samme gælder visse sundhedsydelser såsom fejlbehandling, som du dog fortsat kan gå til Ekstra Bladets journalister med.

- Husk at besvare følgende i din mail: Hvilket produkt og hvilken pris er der tale om? Hvilken forhandler/firma? Hvornår blev handlen indgået? Hvornår klagede du til forhandleren/firmaet? Hvordan reagerede forhandleren/firmaet på din klage?

Vagthundene kan desværre ikke nå at behandle alle sager, som sendes til kup! Men vi vil gøre os umage for at udvælge de sager, som flest muligt læsere ville kunne genkende samt sager af principiel karakter.

Mailadressen er: vagthund@eb.dk

Kære vagthunde
Vi har købt et B&O Vision 7-40 DVD i B&O-forretningen i Gentofte. Anlægget blev leveret og installeret 9. marts i år. Vi valgte denne model, fordi den kan optage et program, mens vi ser et andet.

I det næste stykke tid viste det sig, at når vi skulle optage et program og åbnede for harddisken, var der udfald/sitren i billedet på menuen.

2. maj opsøgte vi forretningen og fortalte om vores iagttagelser. Det resulterede i, at vi i tiden derefter havde besøg af en montør fem-seks gange. Ved det sidste montørbesøg blev harddisken udskiftet. Resultatet var, at der stadig var udfald i billedet, men denne gang med en 'tillægsgevinst' i form af en hvid streg.

Senest skrev vi til forretningen og bad dem om at tage anlægget tilbage og refundere købesummen.

De svarede: ’Udrivningen i menubillede på HDR2, hvilket ingen betydning har for brugen og funktionaliteten af produktet, men kan virke irriterende at se på’.

De kunne alene give os pengene tilbage for harddisken, da resten af anlægget jo fungerede.

Siden har vi skrevet fabrikken i Struer, og fået følgende svar: 'Hvad udrivningen i menu billedet ved opstart af HDR2 angår, er dette ikke noget som er muligt at udbedre. Vi er i øvrigt også af den opfattelse, ligesom din forhandler, at dette ikke er noget, som forhindrer betjeningen af den eller gør, at produktet ikke virker, som det skal'.

Man sælger altså et produkt vel vidende, at man ikke kan udbedre en fejl, hvis den skulle opstå.

Har vi krav på at ophæve købet?

Med venlig hilsen
Jørgen Nielsen

Du vil formentlig kunne hæve købet
Kære Jørgen Nielsen

Jeg kan ikke give dig præcist svar på, om du kan ophæve købet. Det vil være en konkret vurdering, der bl.a. afhænger af, om det anses for en mangel, at der er en hvid stribe og udfald på billedet. Som udgangspunkt er der tale om en mangel efter købeloven, hvis fejlen - eller dennes årsag - har været til stede på leveringstidspunktet.

Som du forklarer sagen, er det en medfødt fejl på produktet. Om det vil udgøre en mangel efter købeloven, vil i dette tilfælde bl.a. også afhænge af, om du er blevet oplyst om risikoen ved denne fejl, og om fejlen må anses for at ligge inden for, hvad man må forvente af produktet.

Du skriver, at I har købt det som en samlet anlæg. Forbrugerklagenævnet har i tidligere sager fastslået, at produkter, som er købt sammen med henblik på, at de skal anvendes sammen, som regel er et samlet køb. Det betyder, at hvis harddisken er mangelfuld, vil du formentlig også kunne hæve købet for resten af anlægget. Du skal dog være opmærksom på, at også dette altid er en konkret vurdering.

Hvis du ikke kan nå til enighed med sælgeren, har du mulighed for at indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet.

Venlig hilsen
Martine Kiding

B&O: Vi vil gerne reparere harddisken
Ringo Parkel, indehaver af B&O på Gentoftegade i Gentofte, mener, at forretningen har strakt sig langt i forhold til Jørgen Nielsen. Og han mener ikke umiddelbart, at fejlen i harddisken var til stede allerede ved købstidspunktet.

- Vi har været i kontakt med kunden mange gange, og vi har lavet mange ting uden beregning. Fejlen omkring udrivning på skærmbilledet blev vi først præsenteret for senere i forløbet, og jeg mener ikke, at den var til stede på købstidspunktet. Det bliver jeg nødt til først at undersøge, siger Ringo Parkel.

- Forbrugerstyrelsen siger, at produkter, som er købt med henblik på at blive anvendt sammen, er et samlet køb. Vil I lade Jørgen Nielsen returnere sit B&O anlæg?

- Nej, det vil jeg ikke umiddelbart. Jeg kan godt forstå, at det kan virke irriterende, at der er udrivninger på skærmbilledet. Men jeg mener, at problemet er ubetydeligt. Nogle vil slet ikke opdage det. Og det har ingen betydning for, hvordan apparatet fungerer eller kvaliteten af optagelserne.

- Jeg vil ikke negligere de gener, Jørgen Nielsen oplever, og det ærgrer mig, at sagen er endt her. Jeg er sikker på, vi kan løse problemet med harddisken, og vi vil gerne gøre endnu et forsøg. Men vi vil ikke ombytte hele anlægget, siger Ringo Parkel.

Har du en sag, som vagthundene skal se på, så skriv til vagthund@eb.dk

Annonce

Annonce

Annonce

Img