Forsiden lige nu: Far og fireårig søn ramt af vildfaren epileptiker
.tv lige nu: Varmen fortsætter - 27 grader i dag
Kunde i Fitness World blev blacklistet, fordi han trænede i undertrøje - men det står ikke i reglerne, at han ikke må træne i den
11:32 - 16. feb. 2012 | Anders Malling Beck

Behtash Roshani Honar foran Fitness World i Taastrup, hvor hverken han eller hans trøje længere er velkomne. (Foto: Jakob Jørgensen)
Få gratis hjælp
Er du usikker på dine rettigheder som forbruger, så ring og få hjælp hos Forbrugerrådets Rådgivning.
Vi har åbent mandag til fredag kl. 9.00-15.00 på telefon 77 41 77 01.
Du kan også finde hjælp her: tænk.dk/råd
Hej Vagthund
Indtil for nylig har jeg gennem to år trænet flere gange om ugen i Fitness
World. Jeg træner på et højt niveau med henblik på at stille op til DM i
bodybuilding. Jeg kommer normalt i Taastrup-afdelingen, men jeg har også
benyttet mig af andre Fitness World-centre i og omkring København.
Forrige uge var jeg så i Fitness World på Lyngbyvejen på Østerbro, hvor jeg
havde en ganske normal trænings-session, lige indtil centerlederen kom hen
og sagde, at jeg ikke måtte træne i undertrøje.
I starten troede jeg ikke, hun mente det alvorligt. Men jeg fik så at vide,
at jeg ville blive bortvist, hvis ikke jeg tog en T-shirt på. Det skal lige
nævnes, at mange af de andre medlemmer, som overværede situationen, bagefter
kom over til mig og sagde, at alle i centret træner i undertrøje, og at det
var en mærkelig påtale.
Nå, men jeg valgte til sidst at tage en T-shirt på for at undgå at blive
bortvist. Jeg har efterfølgende været i samme center to gange og trænet i
undertrøje, uden at det er blevet påtalt.
Sidste fredag var jeg så dernede igen, og under træningen kommer centerlederen
igen hen til mig. Hun siger, at vi allerede havde talt om det, og hvis jeg
ikke tog en T-shirt på, ville hun bortvise mig.
Jeg svarede, at jeg ikke forstod, hvorfor jeg ikke måtte træne i en
undertrøje, når alle andre gør det, og at det desuden ikke fremgår af deres
ordensreglement, at man ikke må træne i undertrøje. Uenigheden førte til en
diskussion, hvor det endte med, at jeg fik slettet mit medlemskab og blev
blacklistet. Jeg har siden fået at vide, at de fastholder, at jeg er
blacklistet, fordi min undertrøje er for ’vulgær’.
Jeg ved ikke, hvor og hvordan jeg skal klage, men jeg vil bare gerne have en
vurdering af, om de kan bortvise mig på den måde.
Venlig hilsen Behtash Roshani Honar
Vagthunden: Usaglig forskels- behandling
Kære Behtash
Som medlem af et fitness-center eller lignende skal man naturligvis følge de
retningslinjer, som måtte være fastsat af det pågældende sted. Reglerne vil
ofte bunde i et hensyn til de øvrige medlemmer, sikkerhed, eller lignende
forhold.
Omvendt skal reglerne være baseret på saglige og rimelige kriterier, så der er
grænser for, hvad indholdet kan være.
På samme måde kan der som udgangspunkt ikke forskelsbehandles med en konkret
’blacklistning’, medmindre dette er begrundet i et sagligt og rimeligt
hensyn – uanset eventuelle forbehold i skriftlige betingelser for
medlemskabet.
Nu har jeg ikke det nærmere indblik i, hvad der specifikt har givet anledning
til at vurdere din påklædning for ’vulgær’ i forhold til andre undertrøjer,
men umiddelbart virker det besynderligt, hvis alene uenigheden om den
pågældende trøje har medført en egentlig bortvisning. Med andre ord
forekommer det vidtgående – også set i forhold til, at du har trænet flere
gange i samme trøje uden problemer.
I første omgang vil det bedste naturligvis være, hvis du kan blive enig med
Fitness World om en løsning. Er det ikke muligt, vil jeg ikke udelukke, at
Forbrugerklagenævnet vil kunne tage stilling til et eventuelt kontraktbrud i
forhold til berettigelsen af bortvisningen og opsigelsen af dit medlemskab –
herunder det økonomiske mellemværende, som måtte stå tilbage.
Venlig hilsen Jakob Steenstrup
Fitness World: Den er for nedringet
Ifølge direktør i Fitness World Per Lyngbak Nielsen er der intet besynderligt
ved bortvisningen af Behtash Roshani Honari.
– Centerlederen har vurderet den konkrete situation og sagt, det er ikke
sådan, vi gør her. Jeg støtter hendes konklusion, siger direktøren.
– Hvorfor må han ikke træne i undertrøje?
– Nu er vi ovre i sådan noget med, hvad er en undertrøje. Denne her er ifølge
centerlederens vurdering for nedringet. I virkelighedens verden er det
sikkert også sådan, at afhængig af hvordan man ser ud, så kan den ene få
lov, og den anden kan ikke.
– Så der er altså forskellige dresscodes?
– Selvfølgelig er der forskel på, om det er i et fiskermiljø i Esbjerg eller
på Østerbro. Det skal passe med, hvordan man gør det lokale sted.
– Hvordan kan I bortvise ham, når han ikke bryder de regler, som står i
jeres ordensreglement?
– Det har været vurderingen, at undertrøjen også falder inden for de rammer.
– Hvordan hænger det sammen, at man nogle steder gerne må træne i
undertrøje, og andre steder ikke må?
– Aner det ikke! Det, jeg sagde, var, at det er op til den lokale centerleder
at træffe en afgørelse. Og der er jo væsentlig forskel på, om du er 120 kilo
tung og to en halv meter stor. For så ser du jo værre ud, end hvis du er en
lille fugl på 45 kilo.
– Så det har noget med folks størrelse at gøre?
– Det er jo det samlede billede, der gør, om tingene passer sammen. På nogle
piger er noget jo også til kanten, og på andre er den samme ting pervers.
– Hvorfor forskelsbehandler I på den måde?
– Det er jo din udlægning. Jeg mener, der er blevet foretaget en fornuftig,
situationsbestemt bedømmelse. Og sund fornuft er vigtig for Fitness World.
– Hvordan kan man kalde det sund fornuft, at nogle må træne i undertrøje,
og andre må ikke?
– Det er, fordi du har en meget bred definition af, hvad en undertrøje er.
– Nu har Behtash allerede betalt medlemskontingent. Bør I så ikke betale
ham det tilbage?
– Jeg har ikke mere at sige til det. Men ret skal være ret.
– Men hvis ret skal være ret, får han så sine penge igen?
– Det har jeg ikke yderligere kommentarer til, siger direktøren.
Dansker straffet for karatespark i Norge 19:38, 22. maj
Skoleskyderi i Tyskland: Elev affyrede skud 19:28, 22. maj
Svensken: Mary er den smukkeste prinsesse! 19:24, 22. maj
Skud affyret ved pizzeria i Aalborg 19:22, 22. maj
Far og fireårig søn ramt af vildfaren epileptiker 19:04, 22. maj
Clijsters nærmer sig karrierestop 18:50, 22. maj
Serbien raser: Kosovo må spille landskampe 18:43, 22. maj
Bar' lækker: Hun er verdens hotteste! 16:56, 22. maj
Sådan hilses bøsser velkommen i Ukraine 14:12, 22. maj
Bil pløjer ind i fortovscafé 16:53, 22. maj
Prinsens frække kæreste i vovet kjole 15:14, 22. maj
Far og fireårig søn ramt af vildfaren epileptiker 19:04, 22. maj
Kraftig brand i etageejendom i Esbjerg 17:13, 22. maj
TV: Mand nær torpederet af bildæk i Vanløse 12:17, 22. maj
![]()
![]()
![]()