Mode

Kongelige balletsmykker udstilles

Oplev unikasmykker når Det Kongelige Teater slå dørene op for ny romantisk balletforestilling

1/2
Næste »

Nikolaj Hübbe står bag nyopsætningen af den klassiske, romantiske ballet, 'La Bayadére', som har premiere på Det Kongelige Teater lørdag, den 10. november. Det er første gang i teaterets historie, at ’La Bayadére’ fremføres.

Læs også: 5 danske kunstnere du skal kende

17 smykkedesignere samt guld- og sølvsmede har designet unikasmykker til balletten, og de bliver nu udstillet i forhallen ved Gamle Scene på Kgs. Nytorv. Du kan blandt andet opleve eventyrlige smykker designet af Charlotte Lynggaard for Ole Lynggaard Copenhagen, hvis inspiration til smykkerne er fundet i det univers, 'La Bayadére' udspiller sig i: Indien som britisk koloni i slutningen af 1800-tallet. Dette afspejler sig i de gyldne toner, Charlotte Lynggaard har designet smykker i.

Læs også: Smugkig på Mulberrys sommer

Fra fredag d. 9. november åbner Det Kongelige Teater dørene til udstillingen, der har fået titlen, ’Styrke og Skønhed – Kongelige Balletsmykker’, og udstillingen skal ses som en forlængelse af det univers, balletten inviterer ind i. Smykkerne er koordineret med de overdådige kostumer til forestillingen, der er tegnet af den britiske scenograf, Richard Hudson.

Udstillingen åbner på fredag klokken 16.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk