SMS Tip

Vejret i dag:

Rustfrit stål fra Raunchy

De Roskilde-aktuelle jyder i Raunchy støber malende metal i skinnende smeltedigel med futuristisk finish

11:42 - 11. jun. 2008 | Thomas Treo

Raunchy - magtfulde metalhoveder fra Thisted nu bosat i København. (Foto: Target)

  • Bedømmelse:

4 stjerner

Raunchy: 'Wasteland Discotheque' (Lifeforce/Target) Udkommer mandag 16. juni

Raunchy kunne sagtens blive det næste danske metalband, som nyder godt af, at Volbeat har væltet døren til det brede publikum, men hvor Volbeat kigger sig over skulderen til 50'ernes rock'n'roll, så ser Raunchy fremad ved hjælp af en futuristisk genrehybrid, der sammensmelter teknologi og traditionalisme.

Gruppens fjerde album, 'Wasteland Discotheque', er egentlig mere stålsat end metallisk, og 'Warriors' skinner næsten for velpoleret, men ellers er der effektfuld glans over det mastodontiske lydbillede, som i tråd med forgængerne er iscenesat af Jacob Hansen, der også producerer for Volbeat.

Introen 'This Blackout is Your Apocalypse' er minsandten Metallica-majestætisk, men ellers spænder Raunchy helt til et skamløst poppet Linkin Park-omkvæd på 'The Bash', og sekstetten fra Thisted forsager tilmed deres ellers fængende furiøsitet til fordel for melodisk sødme med en overraskende fortolkning af Rockwells harmløse hit 'Somebody's Watching Me'.

Raunchys velfunderede teknik og symfoniske tendenser er til tider ved at formilde spændstigheden og snerten i samspillet, men grundigt gennemarbejdede 'Wasteland Discotheque' indeholder iørefaldende elementer og power-pondus nok til at imponere om ikke folkemasserne så i hvert fald masser af metalfolk.

Annonce

Annonce

Annonce

  • Vi skamhører
  • Thomas Treo skamhører...

  • 1/ George Jones - 'The Great Lost Hits'
  • 2/ Bill Callahan - 'Rough Travel For a Rare Thing'
  • 3/ Bonnie 'Prince' Billy & The Cairo Gang - 'The Wonder Show of the World'
  • Vi skamhører
  • Henrik Queitsch skamhører...

  • 1/ Under Byen - 'Alt er tabt'
  • 2/ Eels - 'End Times'
  • 3/ PiL - 'Metal Box'
  • Vi skamhører
  • Peter Albrechtsen skamhører...

  • 1/ Burzum - 'Belus'
  • 2/ Broken Bells - 'Broken Bells'
  • 3/ Sick of It All - 'Based on a True Story'

Img