Indlæser...

Intime eksplosioner fra COYB

Choir of Young Believers har med 'This Is for the White in your Eyes' givet et seriøst bud på årets bedste danske album, skriver anmelderen

15:36, 31. aug 2008 | Henrik Queitsch

Choir of Young Believers alias Jannis Noya Makrigiannis har leveret et seriøst bud på årets bedste danske album. (Foto: AP)
Choir of Young Believers alias Jannis Noya Makrigiannis har leveret et seriøst bud på årets bedste danske album. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Choir of Young Believers: 'This Is for the White in your Eyes' (Tigerspring/A:larm)
Udkommer mandag 1. september

Choir of Young Believers, der stort set er identisk med den 25-årige multiinstrumentalist og sangskriver Jannis Noya Makrigiannis, udgav allerede sidste år ep’en ’Burn the Flag’, som trods sine blot 18 minutters spilletid fuldt fortjent resulterede i P3-Talentprisen og en Steppeulv som ’årets håb’.

Og det unge stortalent – der har en fortid i Lake Placid – lever i den grad op til forventningerne på dette sjældent flyvefærdige debutalbum. Kunstfærdige, men aldrig kunstlede kompositioner, som emmer af norrøn spleen og gerne veksler mellem det tyst underspillede og nærmest symfoniske eksplosioner.

Hvis man skal sætte referencer på, kunne det eksempelvis være Efterklang som poporkester eller en mindre bombastisk udgave af Mew.

Men CoYB lyder først og fremmest som sig selv. Omdrejningspunktet er Jannis’ lyse, længselsfulde stemme iklædt langsomt dragende melodilinjer og eminente arrangementer, der rummer både det florlette, næsten gennemsigtige og ekspressive udladninger. Prøv den for eksempel i hovedtelefoner en sen nattetime langs vandet. Så sker der ting og sager.

Et seriøst bud på årets danske album.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'