Rustfrit artilleri

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Hvem bliver de største stjerner: Metallica eller Artillery?

Det var det store spørgsmål tilbage i midten af 1980’erne, da Lars Ulrich & co. delte både studie, producer og håndbajere med de danske heavypionerer fra Tåstrup. Artillerys gennembrud kiksede desværre, ikke mindst på grund af pladeselskabsbøvl, men for 25 år siden var de en af de allerførste og ypperste europæiske eksponenter for thrash metal.

Og nej, det staves ikke trash metal, hvis nogen er i tvivl. Med guitarbrødrene Michael og Morten Stützer i virtuost parløb har Artillerys kompositioner været indbegrebet af noget, der bedst beskrives som tænderskærende elegance. Som heldigvis er nogenlunde intakt på veteranernes veloplagte comebackalbum, ’When Death Comes’.

Udskiftning bag mikrofon
Siden Artillery sidst forsøgte at få en renæssance – for 10 år siden med ’B.A.C.K.’ – er der skiftet ud i rækkerne, og ny frontskråler er eksiljyden Søren ’Nico’ Adamsen, der desværre ikke kan prale af samme selvstændige stemmebånd som forgænger Flemming Rönsdorf. Men Nico yder en brav indsats og uddeler en håndfuld melodiske ørefigner.

Især den lidt Iron Maiden-agtige ’10.000 Devils’ og semiballaden ’Delusions Of Grandeur’ beviser, at Adamsen ikke er helt fremmed over for fængende refræner, og så har gigten gudskelov ikke indfundet sig hos den midaldrende Stützer-duo. Det firkantede trommespil gør til gengæld, at flere passager er på nippet til at være decideret gumpetunge. Suk.

Guitaren er gud
Ellers er det nemlig imponerende, at det alderstegne artilleri får deres tromlende thrash-tærskeværk til at føles relevant i år 2009, selv om det groft sagt lyder som noget, der kunne være udgivet i 1989. På trods af titlen er især første del af ’When Death Comes’ overraskende vital.

Eneste seriøse svipser er den halvbøvede religionskritik i ’Damned Religion’, der er fælt ude af trit med en tid, hvor fordommene i forvejen har kronede dage. Og det hjælper ikke, at musikken også går i selvsving.

Hos Artillery er guitaren vist det tætteste, man kommer på Gud. Lad os håbe, det er nok til at kapre unge disciple. ’When Death Comes’ er ikke blot fornøjelig for gamle fans. Nye kan sagtens begynde her.