Indlæser...

Tragikomiske Tramp

Den punkterede puddelrocker puster sig gevaldigt op på klichefyldt karrierefremstød

07:50, 02. okt 2009 | Thomas Treo

Mike Tramp - tiden er for længst løbet fra den farverige københavner. (Foto: Mogens Flindt)
Mike Tramp - tiden er for længst løbet fra den farverige københavner. (Foto: Mogens Flindt)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Mike Tramp: 'Mike Tramp & the Rock'n'Roll Circuz' (Kick/Sony) Udkommer mandag 5. oktober. Starter turné på Skråen, Aalborg, lørdag 3. oktober

Annonce

Mike Tramp har sparket lidt liv i en ellers stilfærdigt slumrende karriere med en alt andet end diskret medvirken i underholdningsprogrammet Allstars, og det skal der naturligvis lukreres på i form af et album, som tilsat mandens vanlige beskedenhed er døbt 'Mike Tramp & the Rock'n'Roll Circuz'.

Den 48-årige københavner iscenesætter sig selv som en verdensmand, der har bællet spandevis af rom med Keith Richards på rock'n'rolls stormfulde have, men han havde da vist blot et enkelt verdenshit i 80'erne iført højt heavygarn, og samme storskrydende attituder præger musikken.

Blokvogn i Brønshøj
Bon Jovi og Bryan Adams har tilsyneladende ikke levet forgæves for alle, og når veteranen vræler sine stereotype slagsange, forestiller han sig nok, at han står på kanten af Grand Canyon med vinden susende i lokkerne og lædervestens frynser, men vi andre associerer snarere til en blokvogn på Brønshøj Torv.

Det er meningen, at 'Mike Tramp & the Rock'n'Roll Circuz' åbenhjertigt skal skildre mandens oplevelser i showbusiness og privatlivet, men fraset et par velskabte klichéer undervejs så snurrer skiven i bevidstløst selvsving med alt for meget Mike Tramp og alt for lidt Michael Trampenau.

Tragikomisk.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'