Indlæser...

Uduelig Erann DD

Charmøren undergår sig selv på karrierens første dansksprogede album, 'Byen kalder'

11:50, 25. okt 2009 | Thomas Treo

Annonce

  • Oversæt / Translate
Erann DD - engang en stjerne. Nu får han én stjerne. (Foto: Niels Busch)
Erann DD - engang en stjerne. Nu får han én stjerne. (Foto: Niels Busch)

Annonce

Erann DD: 'Byen kalder' (EMI) Udkommer mandag 26. oktober

Erann DDs popularitet er dalet drastisk de senere år, og selv om det måske forekommer nærmest umuligt, er kvaliteten af mandens lummerfunky soulpop faktisk også sunket ned på et bundniveau, så man efterhånden skulle tro, at DD stod for Decideret Dødssyg.

Den 42-årige københavner lyder værre end nogensinde på både sterile og debile ’Byen kalder’, der præsenterer fidusmagerens fimsede falset i et discount-diskofilt lydbillede, der er så lallende talentløst, håbløst mekanisk og skræmmende 80’er-agtigt, at man nok skal i Rugsted Kreutzfeldts fanklub for at finde potentielle købere.

Sangskrivningen er drænet for dynamik og medrivende elementer, og fra charmørens første dansksprogede album er følgende et eksempel på, hvordan det går, når hr. DD udfordrer modersmålet: ’Hun er hot hot baby, mere end nok baby, jeg’ i chok baby over dig, hun er hot hot baby, jeg går amok baby, hun gi’r et chok baby dybt i mig’.

Pinefuldt.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'