Forkromet fuser fra Alphabeat

Alphabeats forsøg på international succes er ikke andet end halvtarvelig tomgangspop

12:04, 26. okt 2009 | Peter Albrechtsen

Oversæt / Translate

Alphabeat har fået poleret personligheden væk. (Foto: Copenhagen)

Alphabeat: 'The Spell' (Copenhagen)

’l’ve been thinking about you lately/You’re on my mind/You do something to me, baby/In ways I can’t define’.

Sådan lyder åbningssvadaen på ’The Spell’, og selv om teksten, som mange andre Alphabeat-numre, beskæftiger sig med romantik og følelseskvababbelser, så kunne den snildt handle om pop generelt. Gode popsange er umulige at få ud af hovedet.

Netop den slags slagere er dog en akut mangelvare hos Silkeborg-sekstetten. Det to år gamle debutopus var en landeplage herhjemme og selv englænderne blev smittet, så dette andet regulære udspil skulle gerne udløse det globale gennembrud. Og nu, hvor titelskæringen allerede er i fast rotation i æteren, skulle man da tro, at succesen var selvskreven.

Fyldig vokal
Desværre er albummet alt i alt en fuser. På debuten lød bandet som et kuld ubekymrede unger, der fjollede i øvelokalet, og selv om det også dengang kneb med mindeværdige melodier, så rummede skiven da en vis personlighed. De skævheder er nu elimineret i forkromede produktioner, som ikke adskiller sig fra alt andet dance-fikseret moderne pladderpop.

Spydspids Stine Bramsen er skræmmeeksemplet på, at forandring ikke altid fryder. Bramsen har åbenbart stået skoleret foran en hærskare af stemmepædagoger, for hendes vokal er langt mere fyldig nu, men samtidig langt mindre charmerende.

Og selv om Alphabeat absolut aldrig har været et originalt orkester, så virker de nu fuldkommen intetsigende.

Tyvekoster
Hvis Alphabeat er heldige, redder de sig ved at have endnu en skråsikker radiobasker i baghånden, ’Chess’, der er pladens højdepunkt ud over Cut’N’Move-tyvekosterne i førnævnte førstesingle.

Resten af affæren er ikke andet end halvtarvelig tomgangspop, hvor den manglende selvstændighed er omtrent lige så åbenlys som de manglende ørehængere.

Selvfølgelig er det skønt, hvis det alligevel lykkes for Alphabeat at erobre verden. Men der skal meget mere til, før de erobrer vores hjerter.