Bob Brandt uden brod

Steffen fra Tv-2 afvæbner Dylan fra USA på solodebut med tilforladelige fortolkninger

12:40, 15. nov 2009 | Thomas Treo

Steffen Brandt - smiler sig lunt gennem en stribe oversættelser af Bob Dylan. (Foto: Linda Johansen)

Steffen Brandt: 'Baby Blue - Bob Dylan gendigtet' (A:larm) Udkommer mandag 16. november

Som sangskriverkunstens stormester er Bob Dylans katalog af klassikere gennem årene omformuleret i alle tænkelige genrer, på samtlige kontinenter og vel til flere sprog, end selv legenden har ord for. Fra svenske Entombeds death’n’roll til jamaicansk dancehall med Sizzla er Dylan for længst fortolket, men hvordan lyder ikonet på århusiansk?

Det forsøger Steffen Brandt at finde ud af med 18 numre, der udgør veteranens solodebut, ’Baby Blue - Bob Dylan gendigtet’, som danner basis for teaterkoncerten ’Baby Blue’, der har premiere 28. november på Betty Nansen Teatret i København.

Troldmandens lærling lever op til pladetitlen ved snarere at fordanske end oversætte Dylan, op med sit karakteristiske jyske lune afvæbner frontfiguren for Tv-2 et bredt udvalg af numre tilsat den smilende ironi, der er blevet popsangerens noget trættende særkende.

Runde kanter
Brandt er en begavet ordjonglør, og hans leg med forlægget virker ganske veloplagt, men ved at runde kanterne af sangskatten almindeliggør han juvelerne, der ofte bliver ufarligt matte i munden på den 56-årige charmør, hvis stemme er endnu mindre end resterne af Dylans.

Nikolaj Nørlund har produceret i rustikt rockende arrangementer, som fremstår ret forhastede, unuancerede og lige lovlige live i studiet, men råheden forhindrer dog imidlertid Brandt i at forfalde til helt harmløs hyggeonkel.

I en verden beriget med for eksempel det fascinerende soundtrack til ’I’m Not There’ og nærmest daglige coverversioner af Dylan blæser ’Baby Blue - Bob Dylan gendigtet’ i vinden som et fnug i en snestorm, og man skal nok snarere være beundrer af Tv-2 end Dylan for at blive beåndet af Brandts seneste bedrift.