Anden på komedie

Anders Matthesen vralter gennem ujævnt hiphop-album, mener Ekstra Bladets anmelder

15:14, 18. jan 2010 | Peter Albrechtsen

Anden grubler - og leder næsten forgæves efter originale idéer. (Foto: ArtPeople)

Anders Matthesen: 'Villa Peakstate' (ArtPeople)

Danmarks største entertainer. En imposant titel, som faktisk passer ganske godt på Anders 'Anden' Matthesen, der de seneste år er stormet fra succes til succes. Selvfølgelig primært som standupkomiker, men også i biffen, hvor over 400.000 så instruktørdebuten 'Sorte kugler' i fjor.

Alt det er nu desværre ikke nok for den 34-årige multikunstner, der også er hærdet hiphopper. For tre år siden debuterede han derfor som rapper på 'Soevnloes', men hvor Andens udskejelser normalt udløser en dans på anmelderroser, blev denne plade rakket ned, og det er svært at forestille sig, at det går meget bedre for opfølgeren 'Villa Peakstate'.

En helvedes karl
Titlen på det nye album refererer åbenbart til Matthesens eget hus, uden at det dog betyder, at lytteren får lov at komme helt tæt på den københavnske komiker. Allerede fra åbningsnummeret 'Han er tilbage' har Anden travlt med at iscenesætte sig selv som en helvedes karl, og selv om selvironien er indlysende, er praleriet trættende i længden.

Ingen tvivl om, at der er passager, som smører smilebåndet, og så klæder det rapanden at vise blot et minimum af sensitivitet i den Gasolin'-samplende 'Regnvejr'. Til gengæld er bodega-bælleriet i 'Sutter på en fadøl' og det bøvede damelir i 'Myggestik' rent tidsspilde. Og 'Bib bib' er noget så meningsløst som et helt nummer om sms-beskeder.

Hæderligt håndværk
Musikken er ikke meget mere spændende. Anden har atter allieret sig med Østkysthustleren Bossy Bo, hvis produktioner nærmest lyder, som de altid har gjort, og selv om håndværket er hæderligt, mangler der virkelig nytænkning. Fantasiløsheden sættes især i relief af kreative påfund som de bimlende rådhusklokker i 'Superstars', der er med til at fortælle om dansk hiphops breakdancende barndom på Strøget.

Højdepunktet kommer næsten til allersidst med skæringen 'Sorte kugler', hvor Anden omsider åbner mere op for følelserne, mens strygere og klaver skaber helt nye dragende dimensioner. Ellers er det godt nok svært at få øje på, at Anden efter eget udsagn er 'original som en gal'.

'Du må være halvdum, hvis du disser mit album', fastslår han også. Hvortil undertegnede blot kan sige: Ja, jeg er halvdum. Men helt ærlig.